Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk tysk- og dansklærer

Stærk tysk- og dansklærer på fuld tid til spændende skole med værdier!

Østre Skole, Middelfart, er en alsidig og veldrevet skole med faglige ambitioner, et godt ry, engagerede medarbejdere og et solidt lærer/pædagog-samarbejde organiseret i teams. Vi har fokus på elevernes læring og trivsel, samt et ressourcecenter med 2 læsevejledere, 2 matematikvejledere, 1 motorikvejleder og 3 fuldtids AKT-pædagoger.

Skolen er en stor, alsidig byskole beliggende centralt i Middelfart. Vi er afdelingsopdelt og har 500 elever fordelt på almenklasser (0.-9.klasse), specialklasserække (0.-9.klasse), heldagsklasser (0.-6.klasse), modtageklasse og SFO. Der er ca. 100 medarbejdere.

Vi søger en dygtig lærer, der brænder for dansk og for at lære vores elever tysk sprog og kultur. Du skal indgå i vores meget velfungerende udskoling som dansk- og klasselærer, hvor du får chancen for at starte med din egen 7. klasse.

- og hvad kan du ellers bidrage med? Vi er en meget alsidig skole og altid på udkig efter kompetencer, der kan forstærke vores organisation. I det hele taget er vi en skole, der forsøger at inddrage og bygge på de kompetencer, du bringer med dig ind i ansættelsen.

Vi ønsker en kollega og uddannet lærer, der

  • brænder for elevernes læring med blik for klassens og den enkeltes faglige progression
  • besidder evnen til en givende klasserumsledelse og tager ansvar for relationen som fundament til læring og trivsel
  • vægter trivslen i klassen og for hver enkelt elev
  • påvirker sine omgivelser positivt og som er professionel i sin tilgang til eleverne
  • ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger.
  • vægter lærer/pædagogsamarbejdet og forstår værdien af det
  • bidrager positivt til kollegialt fællesskab og samarbejde om opgaveløsningen

Vi tilbyder dig en rigtig god skole og arbejdsplads
  • med 35/5-ordning, der giver mulighed for selv at placere op til 5 arbejdstimer ugentligt andre steder end på skolen
  • med dygtige, engagerede og udviklingsorienterede kolleger
  • med et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne
  • hvor vi tænker mangfoldighed som en væsentlig styrke, der afspejler sig i hverdagen
  • hvor pædagoger og lærere har haft et frugtbart samarbejde igennem mange år
  • med positiv stemning og plads til begejstring
  • med gode værdier for arbejdet med elevernes læring og trivsel
  • med et nyt og engageret ledelsesteam, der vægter høj kvalitet, samarbejde og konstruktiv sparring

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Danmarks Lærerforening.

Straffeattest og børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelings- og viceskoleleder Jens Hedegaard 8888 5662 / 4029 6106 samt på www.oestre-middelfart.dk.

Som seriøs ansøger er du meget velkommen til at aftale besøg, hvor du kan høre nærmere og mærke stemningen her på Østre Skole.
 

Ansøgningsfrist torsdag d. 26. april

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 3. maj fra kl.16.

Stillingen er en fast stilling med forventet tiltræden 1. august

Ansøgning modtages kun elektronisk via jobsøgningsportal
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her