Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Start-up Sign2Me søger stærk teknisk profil med partnerpotentiale, Aarhus

Lyder arbejde med Computer Vision, AI og Deep Learning tiltalende? Vil du være med til at revolutionere kommunikationen mellem mennesker med talehandicap og mennesker med ikke-talehandicap? Er du dygtig datalogi-studerende, selvstændig programmør eller lignende, der brænder for at være med til at gøre en forskel? Læs videre og bliv lidt klogere…

Sign2Me er grundlagt i 2017 og stadig i udviklingsfasen. Gennem de senere år har Sign2Me haft et tæt samarbejde med bl.a. Innovationsfonden og Alexandra Instituttet. Udviklingen af den første Beta-version er kommet langt, men mangler stadig et godt stykke endnu.

For at intensivere den teknologiske udvikling søges der nu en dygtig teknisk kompetence.

Om stillingen

Fra begyndelsen vil du få et tæt samarbejde med stifterne af Sign2Me. Du tager rollen som teknisk ansvarlig og udfordrer både stifterne men også vores samarbejdspartnere.

Udover at kunne tegne den strategisk tekniske udvikling og tage hånd om softwarearkitekturen, så er det en stilling, der også kræver en hands-on indsats.

Følgende teknologier er i spil på nuværende tidspunkt:

  • Programmeringssprog: Python
  • Cloud: AWS
  • App-udvikling: React native
  • Video processering: ffmpeg
  • Billed-behandling: OpenCV
  • Deep learning: PyTorch
Da du indgår i en meget lille organisation med få medarbejdere, kan du forvente at blive involveret i en variation af tekniske opgaver. Det får du i høj grad selv indflydelse på.

Din profil

Først og fremmest er du en teknisk profil. Det er væsentligt, at du har praktisk erfaring med software applikationsudvikling og AI, så du selv kan teste nye ideer af. Det er også vigtigt, at du har god forståelse for softwarearkitektur.

På nuværende tidspunkt kan denne mulighed henvende sig til mange typer af profiler. Det kan være den selvstændige it-konsulent, som er passioneret for at deltage i et projekt som Sign2Me, eller det kan være den dygtige it-studerende, som brænder for at være med i et start-up og hente værdifuld erfaring i en ung alder.

Ideelt set har du en baggrund som Datalog eller lignende.

Personligt brænder du selvfølgelig for at gøre en forskel. Du nysgerrig på teknologi og holder dig løbende opdateret på nye tendenser og muligheder. Du trives godt i samarbejdet med andre, men kan samtidigt også selv få noget fra hånden.

Sign2Me tilbyder

En stilling hvor du får mulighed for medejerskab og hvor du får mulighed for at være med til at bygge et produkt, der virkelig gør en forskel for mennesker med hørehandikap. Løn aftales ud fra den værdi, du har mulighed for at tilføre projektet. I starten arbejder du ud fra hjemmekontor, men mødes løbende med stifterne.

Stillingen er som udgangspunkt på deltid og antal timer aftales nærmere.

Søg stillingen i dag

Sign2Me samarbejder med WolterJohannsen på denne stilling. Hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at uploade en kort ansøgning og CV via vores HR-system (Ansøg-knappen). Du er også velkommen til at kontakte Nicholai Johannsen på 30364951 eller nj@wolterjohannsen.dk, såfremt du har eventuelle spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.