Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Statens Administration søger erfaren specialist indenfor intern kontrol og revision i det offentlige

Statens Administration søger erfaren specialist indenfor intern kontrol og revision i det offentlige 


Om stillingen
Brænder du for intern kontrol og effektive regnskabsprocesser? Som en del af et professionelt team af controllere i Statens Administration kommer du til at spille en central rolle i et effektivt og moderne shared servicecenter, der sikrer kvaliteten af de regnskabsydelser og lønudbetalinger, Statens Administration leverer til 160 statslige institutioner. 
 
Statens Administration i Hjørring søger en specialist til at understøtte revisionsarbejdet i vores forretningsenheder på henholdsvis regnskabs- og lønadministration samt revisioner udført af Rigsrevisionen og kontoret for revision og tilsyn i Finansministeriet. 
 
Du får et solidt kendskab til staten og et stort indblik i forvaltningspolitiske problemstillinger. Du skal gennem din indsats understøtte Statens Administrations strategiske pejlemærke; at vi skal være rollemodel for den administrationspolitiske dagsorden.  
 
Som vores nye specialist på revisionsopgaven er du med til at skabe de bedste rammebetingelser for vores forretningsenheder og med til at sikre, at kunderne får en optimal og ensartet service fra Statens Administration. 
 
Statens Administration har som hovedopgave at levere løn- og regnskabsydelser til vores ca. 160 statslige kunder.
Du vil få ansvar for at: 
• designe og udføre interne regnskabskontroller 
• bistå vores forretningsenheder Løn og Regnskab med en professionel og koordineret besvarelse
  af revisionsspørgsmål 
• yde bistand i forbindelse med revision udført af Rigsrevisionen og kontoret for revision og tilsyn
  i Finansministeriet 
• bidrage til den løbende udvikling og professionalisering af vores revisionsbehandling 
• sikre kvaliteten af vores ydelser via dokumentation af processerne og på sigt i forhold til
  ISO-certificering af Statens Administration (ISO 9001). 
 
Du vil få et tæt samarbejde med Direktionssekretariatet, som varetager den overordnede koordinering af kontakten til Rigsrevisionen og Finansministeriets departement. 
 
Hvad kan du? 
Du er god til at revidere og skrive, og du har lyst og evne til at formidle og rådgive om design og tilrettelæggelse af gode interne kontroller. Erfaring med opbygning og vedligeholdelse af en controllermatrix vil være en fordel. Det forventes desuden, at du er ekspert i at dokumentere og beskrive effektive regnskabsprocesser.  
 
Vi forestiller os, at du har 5-10 års erfaring og en videregående uddannelse indenfor regnskabsvæsen eller revision, fx cand.merc.aud., cand.oecon., cand.jur., HD eller tilsvarende uddannelse eller erfaring.
 
Vi forventer, at du kan: 
• yde rådgivning og sparring til kontorchefer og teamledere i Statens Administration 
• bistå med facilitering af møder med Rigsrevisionen og andre eksterne aktører 
• besvare revisionsbemærkninger  
• bistå med kvalitetssikring og kontrol af revisionsbesvarelserne 
• koordinere og sikre fremdrift i besvarelse af revisionsspørgsmål. 
 
Vi anvender bl.a. Navision Stat, Statens Koncern System, LDV (datavarehus) samt Statens Lønsystem (SLS). Erfaring med disse systemer samt de statslige bevillings- og regnskabsregler vil derfor være en fordel.  Alt vores revisionsarbejde bliver styret i Finansministeriets Revisionsdatabase. 
 
Derudover lægger vi vægt på, at du har særdeles gode skriveegenskaber samt en aktiv og præcis arbejdsstil i konsulentrollen internt i Statens Administration. 
 
Og hvem er vi?  
Statens Administration er delt op i to primære forretningsområder Løn og Regnskabsadministration et kontor der understøtte drift og udviklingen i forretningsområderne (Kunder og Kvalitet) samt et direktionssekretariat. Du bliver tilknyttet controllerteamet i kontoret Kunder og Kvalitet, hvor vi er ca. 40 medarbejdere. Kontoret består pt. af et controllerteam og et team til tværgående driftsunderstøttelse.  
I controllerteamet bliver du kollega med 14 dygtige controllere og kundespecialister, som har flere års erfaring med regnskabsudarbejdelse, rådgivning af kunder og procesoptimering. Arbejdet er teambaseret, hvilket betyder, at ydelser og leverancer fra enheden bliver aftalt på tværs af enheden. 
 
Som medarbejder i Kunder og Kvalitet er der mange udviklingsmuligheder. Du kan fx blive ekspert på moms- eller regnskabsområdet, projektleder eller arbejde med udvikling af tilkøbsydelser. 
 
Vil du vide mere?  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Per Helmer Roos, tlf. 40 90 60 94, LinkedIn-profil, eller teamleder Mette Larsen, tlf. 41 78 22 31, LinkedIn-profil. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Du tilbydes løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst i Staten med indplacering efter kvalifikationer.  
Du kommer til at have din daglige gang på Arsenalvej 33 i Hjørring.  
 
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. 
 
Ansøgning 
Du søger stillingen via linket her på siden senest den 9. februar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 7 og 8 2018. Forventet tiltrædelse den 1. april 2018 eller snarest muligt derefter. 
 
Statens Administration opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 
 
Rollemodel for effektiv administration 
Statens Administration er et fælles servicecenter, der sørger for effektiv administration i staten. Vi tager os blandt andet af lønudbetaling og regnskab for 160 statslige institutioner, som spænder fra store ministerier til små museer. 
 
Som medarbejder i Statens Administration er du med til at sætte standarder for modernisering, automatisering og innovation i den offentlige sektor. Du skaber samtidig værdi for vores kunder, som får tid til at fokusere på deres kerneopgaver. 
 
Statens Administration er en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dit potentiale i et stærkt fagligt fællesskab præget af nysgerrighed, kreativitet og løbende forbedring af vores måde at løse opgaver på. 
 
Statens Administration ligger i Hjørring og er en styrelse under Finansministeriet. 
Statens Administration er en styrelse i Finansministeriet. I Statens Administration arbejder vi med fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor. Styrelsen er med til at sikre, at der arbejdes målrettet på optimering af de administrative driftsopgaver på tværs i staten. Opgaverne omfatter blandt andet lønudbetaling, økonomi og regnskab samt låne- og tilskudsadministration.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her