Statistiker til Klinisk Epidemiologisk forskningsgruppe

Har du en baggrund i statistik og erfaring med diabetes epidemiologi og vil du være med om bord på Skandinaviens største diabetescenter, så er det måske dig, vi søger.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en statistiker til Klinisk Epidemiologisk Forskning. Stillingen er treårig og er ledig til besættelse pr. 1. april 2021 eller snarest derefter.

Klinisk Epidemiologisk forskningsgruppe udfører epidemiologisk diabetesforskning baseret på registre og store populationsbaserede undersøgelser.



Arbejdsopgaver

Arbejdet omfatter selvstændige forskningsopgaver overvejende inden for registerforskning med fokus på demografi og statistisk metodeudvikling. Dertil kommer vejlednings- og samarbejdsopgaver i forhold til de øvrige forskere i Klinisk epidemiologisk forskning og til dels med forskere i de øvrige forskningsgrupper på SDCC.



Kvalifikationer

Vi søger en person med relevant statistisk baggrund og erfaring. Den statistiske metodologi, som anvendes i vores projekter, vil være meget varierende, hvorfor en bred orientering inden for biostatistik også uden for det snævert epidemiologiske felt er af betydning. De væsentligste analyseredskaber vi anvender er R og SAS, som vi regner med, at du behersker på avanceret hhv. rutineret niveau. Kendskab til moderne rapporteringsværktøjer som LaTeX, R-weave eller R-markdown vil være en fordel.



Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til relevant overenskomst i regionerne med mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.



Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning som indeholder: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser.

Ansøgningsfrist er 28. februar 2021, og samtaler vil finde sted i ugen efter ansøgningsfristen udløb.



Yderligere spørgsmål

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte seniorstatistiker Bendix Carstensen, telefon 30 91 29 61.



Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. I september 2021 flytter SDCC ind i et nyt hus ved siden af Herlev Hospital og bliver behandlingssted for 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.