Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sterilafdelingen Aarhus Universitetshospital søger to driftsledere til daglig drift af Sterilproduktionen

Brænder du for personaleledelse, elsker du at arbejde i en omskiftelig hverdag?
så er det DIG, vi søger.


Sterilafdelingen er inde i en rivende udvikling, og derfor søger vi nu to driftsledere til Sterilproduktionen, som får mulighed for at være med til at fortsætte denne fantastiske rejse.

Vi søger to driftsledere, som virkelig brænder for nærværende og samskabende personaleledelse, og som motiveres af tæt samarbejde med den anden sideordnede driftsleder og lederen af Sterilproduktionen, som man ligeledes får reference til. Driftslederne vil fortrinsvis møde i dagvagt, men det forudsættes, at man vil være synlig i alle vagtlag efter behov.

Om Sterilafdelingen
Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital blev en selvstændig afdeling 1. april 2020, og omfatter Sterilproduktionen, Sterillagrene og Projekt & Forbedringer, og har ca. 155 ansatte.

Sterilafdelingens medarbejdere arbejder døgnet rundt, året rundt for at sikre rene operationsinstrumenter. Sterilproduktionen varetager genbehandling og sterilisering af flergangs operationsinstrumenter og Sterillagrene varetager lagerføring og pakning af sterilvogne med instrumenter og utensilier til den enkelte operation. Projekter & Forbedringer understøtter de to driftsafsnit i forhold til tværorganisatoriske og komplekse projekter, samt i forbindelse med implementering af forbedringsinitiativer.

Sterilproduktionen og Sterillagrene servicerer og forsyner dagligt ca. 65 operationsstuer med alle kirurgiske specialer, samt opgaver for klinikker og mindre afdelinger. Personalegruppen består af personale med længere anciennitet og nyansatte, og inden for flere faggrupper. Sterilafdelingen har et stærkt og kompetent fagligt miljø og et solidt arbejdsfællesskab, hvor vi sætter barren højt. Målet er hver dag at levere ydelser til vores kunder af høj kvalitet, hvilket vi gerne vil kendetegnes ved. Vores arbejdsplads er rundet af en åben og afslappet omgangstone, i et fagligt og socialt kollegialt fællesskab.

Du vil få personaleansvaret for det ene af to lige store teams i Sterilproduktionen, svarende til ca. 35 ansatte, og sammen med den anden driftsleder skal I sikre og lede korrekt genbehandling og sterilisering af operationsinstrumenter på Danmarks bedste hospital, til gavn for patienterne.


Ansvar og opgaver
Driftslederne får, udover personalesansvar på ca. 35 ansatte, følgende ansvarsområder

  • Sikre og lede den daglige drift af Sterilproduktionen.
  • Indgå i det daglige samarbejde med koordinatorerne i afdelingen.
  • Indgå i det daglige samarbejde med Teknisk Afdeling og teknikerne tilknyttet Sterilproduktionen herfra.
  • Sikre og lede optimering af produktions-flowet med fokus på helheden i flowet.
  • Sikre og lede initiativer med henblik på at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø.
  • Sikre kompetenceudvikling af produktionsmedarbejdere i samarbejde med kvalitetsteamet og leder af Sterilproduktionen. Herunder gennemførelse af MUS- samtaler med medarbejderne.
  • Afvikling af første sygefraværssamtale, hvorefter ansvaret overdrages til leder af Sterilproduktionen.
Ud over ovenstående ansvarsområder vil du ligeledes være med til at implementere og fastholde afsnitsstrategi og initiativer i samarbejde med leder af Sterilproduktionen, samt være lokal projektleder på forbedringsinitiativer, i tæt samarbejde med andre medarbejdere i afdelingen.


Kvalifikationer
Som person er du proaktiv og engageret. Du sikrer rette kvalitet og effektivitet, og du går forrest ved at vise det gode eksempel. På denne måde skaber du et godt arbejdsmiljø, hvor I lykkes, ikke bare som ét team, men som en samlet medarbejdergruppe på tværs af Sterilproduktionen. Du kan bevare roen i pressede situationer, og du er god til at kommunikere og give feedback til dine medarbejdere.

Til denne stilling søger vi personer, som besidder følgende faglige kvalifikationer
  • 3-5 års erfaring inden for personaleledelse, herunder afvikling af MUS og sygefraværssamtaler.
  • Uddannelse på niveau med Social og Sundhedsassistent, Industrioperatør eller anden teknisk eller håndværksmæssig baggrund.
  • Forståelse og interesse for tekniske problemstillinger, herunder interesse for produktionsudstyr.
  • Forståelse og interesse for industrielle produktionsprocesser.
  • Erfaring med matrixledelse vil være en fordel, men ikke et krav.

Du vil blive tilbudt en spændende og alsidig fuldtidsstilling i en spændende afdeling, hvor du selv får stor indflydelse på afsnittets videre udvikling. Herudover vil du få en bred kontaktflade, og der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Vi glæder os til at høre fra netop dig.

Læs stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der vil være mulighed for rundvisning i afdelingen, mandag den 19. april kl. 14.00 ved forudgående henvendelse til sekretær Gitte Rasmussen på giersm@rm.dk eller på 2177 8467.

Spørgsmål til stillingen rettes til leder af Sterilproduktionen/Afdelingssygeplejerske Nynne Døssing Jakobsen på 2460 9941 eller på nynjak@rm.dk. Læs mere om Sterilafdelingen her og mere om AUH her.


Ansøgning
Stillingen søges ved at klikke på "Send ansøgning" nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er fredag den 7. maj 2021. Der afholdes samtaler den 17. maj 2021 og den 4. juni 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.