Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stilling som SSA'er på Afsnit for epilepsi med handicap

”Afsnit for epilepsi med Handicap” på Epilepsihospitalet søger pr. 1. marts 2021 eller før Social og Sundhedsassistenter i en stilling på 28 - 37 timer pr. uge i vikariater foreløbig året ud.

Afdelingen skal i gang med et projekt med afprøvning af nyt overvågningsudstyr og i den forbindelse skal der bruges minimum 2 SSA’er. Det vil være det faste personale, som står for afprøvningen.

”Afsnit for epilepsi med Handicap” er landets eneste hospitalsafdeling, der modtager fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne patienter med henblik på regulering og medicinsk behandling af epilepsi. Patienterne kommer fra hele landet. Afdelingen er velindrettet til patienter med psykiske og fysiske handicap og er normeret til 10 patienter.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. adfærds- og anfaldsobservation, samt varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver. Foruden patientplejen har afdelingens personale ansvaret for at døgnbetjene en central overvågningsfunktion, der er placeret i afdelingen.

Vi forventer, at du:

  • udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde.
  • er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
  • er fleksibel, initiativrig, løsningsorienteret og har fokus på effektiv ressourceudnyttelse.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning.
  • Introduktionsprogram.
  • Kurser, der klæder dig på til vores speciale, bla. introkursus, basiskursus i epilepsi og kursus i antiepileptika samt mulighed for yderligere specialisering.
  • Vi arbejder med familiefokuseret tilgang og tilbyder også kurser i dette.
  • Erfarne og kompetente kollegaer, som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø med en uformel og anerkendende tilgang til hinanden.
  • Gode fysiske rammer og normering.
  • Vi er fleksible, så du kan få fast nattevagt eller blandet dag/aften eller dag/nat med flest dagvagter på timetal mellem 28 og 37 timer. Stillingerne indeholder weekendvagt hver anden weekend.
  • Tre ugers sammenhængende sommerferie i ugerne 29, 30 og 31, fri mellem jul og nytår samt påskeferie.

Yderligere information kan du få hos afdelingssygeplejerske Henrik Petterson på tlf. 58 27 11 12. Hvis du ønsker at se afdelingen, giver vi gerne en kop kaffe.

Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.epilepsihospitalet.dk.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Se stillings- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist. Søndag d. 24. januar 2021. Vi forventer samtale i uge 4 2021.

Vi har også brug for Social og Sundhedsassistenter, som har lyst til ansættelse som timelønnet vikar, så kunne du have lyst til at lære vores speciale at kende, er dette også en mulighed.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.