Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stilling til styrket indsats mod Socialt Bedrageri

Har du interesse for kontrol af sociale ydelser?
 
Brønderslev Kommune søger en kollega til Kontrolenheden.
Stillingen har base i Borgerservice, som er Brønderslev Kommunes ansigt udadtil og borgernes indgang til hele den offentlige sektor.
 
Vi har et stadigt større fokus på forebyggelses indsatsen og iværksætter løbende indsatsområder. Det daglige kontrolarbejde baserer sig på anmeldelser/henvendelser fra borgere og kolleger, samt på henvendelser fra Udbetaling Danmark og lister på diverse udsøgninger og på de udvalgte indsatsområder fra Den Fælles Dataenhed.
 
Stillingen:
Du får opgaver på tværs af organisationen og skal derfor have et godt samspil med den øvrige organisation i Brønderslev Kommune.
 
Arbejdsopgaverne er mangeartede og består af administrative opgaver, i form af udsøgning i IT-systemer, journalføring, udarbejdelse af partshøringer og indstillinger, samt indberetning til KL. Der tages på virksomhedsbesøg og afholdes samtaler med borgere. Desuden foregår der et tæt samarbejde med SKAT og politi.
 
Alt sammen med det formål at forebygge, undersøge og afdække:

   • fiktive adresseforhold
   • dobbeltindkomster
   • udbetaling af ydelser, baseret på indkomst og status som enlig
   • sort arbejde (virksomhedsbesøg og servicebesøg hos sygemeldte selvstændige)

 
Vi forestiller os, at du:

   • har en baggrund i offentlig administration, med erfaring indenfor kontrolarbejde, eller erfaring indenfor politiet, SKAT eller lign.
   • har bredt kendskab til relevant lovgivning (bl.a. Aktivloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og Cpr-loven m.fl.)
   • har interesse for området
   • er robust, og kan håndtere konfliktfyldte samtaler og håndtere pres fra borgere
   • kan udvise empati og forståelse for borgerens situation
   • er en god kommunikator, der kan udtrykke dig klart både skriftligt og mundtligt
   • kan bevare overblikket, og samtidig have sans for detaljer
   • kan arbejde selvstændig med opgaverne, være opsøgende og nysgerrig og samtidig have samarbejdsevner med teamet og øvrige aktører
   • er systematisk, målrettet og resultatorienteret
   • har interesse i at udføre administrative opgaver

 
Vi tilbyder:

   • engagerede og kompetente kolleger, der sætter fagligheden højt, men samtidig en afslappet og humoristisk omgangstone
   • en arbejdspalds hvor vi har et fælles ansvar for, at alle afdelingens opgaver bliver løst
   • et spændende fast job med mange udfordringer og muligheden for selvstændig opgavevaretagelse
   • muligheden for at være med til at tilrettelægge indsatsen
   • muligheden for at videndele og gennemføre projekter med samarbejdspartnere
   • relevant uddannelse indenfor området


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold: Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.


Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

   • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
   • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
   • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
   • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her