Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stillingen som rektor for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er ledig til besættelse 1. maj 2018

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole søger en visionær og strategisk velfunderet rektor, der kan stå i spidsen for og videreudvikle skolens udbud af Social- og Sundhedsuddannelser, Sygeplejerskeuddannelse og Efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Rektor har det overordnede ansvar for den faglige og pædagogiske udvikling og drift af uddannelserne og er leder for de to uddannelsesledere, administrationen og eftervidereuddannelsen

Som rektor forventer vi, at du    

  • har en relevant akademisk uddannelse og gerne en lederuddannelse
  • har relevant ledelseserfaring inden for uddannelsesområdet-
  • har strategiske evner og visioner i forhold til at sikre retning, relevans, kvalitet og forskning i
  • udvikling af uddannelserne og som bidrag til fortsat udvikling af professionerne
  • har økonomisk viden og erfaring, der kan sikre skolens økonomiske grundlag - også i en tid, hvor finanslovsbevillingerne er vigende - og hvor nedbringelse af frafald og effektiviseringer i driften er vigtige redskaber
  • har strategisk og organisatorisk forståelse og handlekraft, der samtænker skolen som en helhed og som en del af en større lokal uddannelsesinstitution/campus
  • kan kommunikere de strategiske intentioner og omsætte visioner til konkrete handlinger i en anerkendende og samarbejdende tilgang
  • har en involverende, anerkendende, synlig og åben ledelsesstil - og kan skabe sammenhængskraft i forhold til organisationens forskellige grupper
  • er samarbejdsorienteret og evner at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer både internt og i samarbejde med eksterne parter og interessenter og med fokus på såvel proces som resultat
  • har et veludbygget netværk blandt uddannelsernes aftagere og interessenter - og kan repræsentere skolen eksternt
  • har en struktureret, analytisk og fokuseret tilgang til løsning af jobbets ledelsesmæssige og administrative opgaver

Om Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er kendetegnet ved at være en mindre uddannelsesinstitution med et nært og innovativt miljø, der opleves attraktiv for elever, studerende og medarbejdere. Skolen er en værdifuld udbyder af social- og sundhedsuddannelser på Bornholm og en værdsat samarbejdspartner i lokalområdet.

Ledelsen består foruden rektor af 2 uddannelsesledere. Medarbejderstaben består af 18 undervisere og 4 administrative medarbejdere.

Skolen udbyder grund- og hovedforløb på PAU- og SOSU-uddannelserne og optager ca. 175 elever årligt.

Sygeplejerskeuddannelsen optager 40 studerende årligt.

EVU afvikler AMU kurser, kursusaktiviteter for grundskoleelever og øvrige efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

I øvrigt henvises til Funktions- og opgavebeskrivelse for rektor.

Løn- og ansættelsesvilkår  

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisation. Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen er omfattet af resultatløn.

Oplysninger om skolen, herunder Strategi 2015 – 2020 kan findes på www.bhsund.dk

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Ulrich Thostrup på tlf.: 81615418.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 14.02.18 kl. 12.00 på mail til bhsund@bhsund.dk Ansættelsessamtaler finder sted 28.02.18

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er en selvejende institution under staten. Skolen udbyder social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske assistentuddannelse og sygeplejerskeuddannelsen. Sidstnævnte udbydes iht. en driftsoverenskomst med Professionshøjskolen UCC. Skolen rummer endvidere en mindre efter- og videreuddannelsesafdeling.

I sommeren 2018 flytter skolen til nye lokaler på Campus Bornholm.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her