Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Støttepædagog til Område Brønshøj/Vanløse i Børne- og Ungdomsforvaltningen (barselsvikariat)

Vi søger en engageret og nysgerrig støttepædagog med kompetencer indenfor pædagogisk udvikling.
 
Som støttepædagog i Område Brønshøj/Vanløse vil du blive en del af vores støttepædagogteam, der aktuelt består af 19 støttepædagoger og en teamleder. Du vil endvidere blive en del af den tværfaglige støttefunktion bestående af pædagogiske konsulenter, talehørelærere, psykologer og sundhedsplejersker. Støtteteamet yder support til institutioner, der dækker 0-18 års området.   
 
Støtteteamet har en ambition om, at alle børn i kommunen skal opleve fællesskab og gode udviklingsmuligheder. Det daglige arbejde som støttepædagog foregår på de dag- og fritidsinstitutioner, du tilknyttes. Her har vi fokus på udvikling af praksisnær pædagogik i samarbejde med Områdets institutioner. Du skal varetage pædagogiske forløb omkring enkeltbørn og grupper af børn i udsatte positioner samt inspirere og vejlede institutionspersonalet.  
 
Vi kan tilbyde:  
  • Et spændende og meget engageret fagligt miljø med vide rammer for at arbejde udviklingsorienteret  
  • Et arbejdsliv med stor variation og mulighed for at arbejde både selvstændigt og i dialog med mange samarbejdsparter  
  • Et støtteteam, hvor vi har fokus på metode- og faglig udvikling. Vi arbejder bl.a. med praksisfortællinger, SMTTE-model og SIP  
  • Et samarbejde med institutionspersonale, hvor der sættes fokus på udvikling af en inkluderende pædagogisk praksis og stærkt forældresamarbejde  
  • Et støtteteam, hvor vi gensidigt inspirerer hinanden og er gode kollegaer  
Din profil:  
  • Du er uddannet pædagog evt. med relevant efteruddannelse.  
  • Du trives med at arbejde selvstændigt med mange kontekstskift og spændende udfordringer.  
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære.  
  • Du er god til at indgå i positive relationer med både børn og voksne.  
  • Du har erfaring med både almenpædagogik og specialpædagogik og brænder for at finde sammenhænge derimellem.  
  • Du har erfaring med at tilrettelægge pædagogik omkring børn i udsatte positioner – og ønsker at arbejde ud fra et inkluderende pædagogisk perspektiv.  
  • Du er en dygtig kommunikator – både i skrift og tale.  
  • Du har gerne kompetencer indenfor sprogarbejde eller bevægelse.  
Ansættelsesvilkår  
Tiltrædelse den 1. juni 2018 eller efter aftale. Der er tale om et barselsvikariat.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med rekrutteringen.
 
Mere information
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Laura Munch-Petersen på 2677 8242.
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 19. april 2018.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 17.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her