Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stordagpleje i Odder Kommune

Dagplejer til nyetableret stordagpleje i Odder by

Vil du være med til, at starte en stordagplejen i Odder By i Odder Kommune, så har vi jobbet som dagplejer til dig pr. 1. januar 2021. Vi bliver en stordagpleje med max. 10 børn fra 0-3 år og 3 dagplejere, som skal arbejde 37 timer pr. uge. Vi kommer i første omgang til, at holde til i Dagplejens hus på Torvald Køhlsvej i Odder by. På sigt skal vi flytte til et rækkehus i ”Vestbyen”. Stordagplejen er indrettet som en dagpleje i et hjemligt miljø, men med 3 dagplejere i stedet for 1. Det kommer til, at betyde, at alle gøremål udføres af de 3 kolleger i fællesskab. Eksempelvis de pædagogiske aktiviteter omkring børnene, rengøring, madlavning, indkøb og pasning af ude arealer. Du skal kunne arbejde relationelt, professionelt og anerkendende med små børn i tæt relation med forældrene.

I dagplejen Odder By er der ansat ca. 40 dagplejere. Heraf er der 4 gæstedagplejere, hvoraf de 3 holder til i Dagplejens hus, hvor stordagplejen også kommer til, at holde til. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – det er din lyst og interesse for, at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling, som har betydning. Men har du erfaring eller relevant pædagogiskuddannelse (fx pædagogisk assistent eller pædagog) i arbejdet med børn er det en fordel. Du bliver omdrejningspunktet for læring, børnemiljøer og et aktivt forældresamarbejde samt en del af et forpligtende fællesskab på 3 dagplejere, hvor I skal spille hinanden gode og bidrage til læring og trivsel for børnene.

Vi søger dagplejere der:

  • Har opmærksomhed på det enkelte barn såvel som hele gruppen
  • Kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på dagplejen Odder Bys værdier og Odder Kommunes børn og unge politik
  • Kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kolleger, forældre, tilsynsførende pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • Kan være med til, at sikre gode overgange – fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave
  • Er åben for, at lære nyt og bidrage konstruktiv til dette

Vi kan tilbyde:

  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet
  • Et fagligt og socialt fællesskab
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af de tilsynsførende pædagoger
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser

Der er ansøgningsfrist d. 10/12 2020 og der afholdes samtaler d. 15/12 2020

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt

Som dagplejer i Odder Kommune skal du være indstillet på, at et tage grundkursus på 3 uger.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Jeanette Dalum på mobil   24 86 55 77.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.