Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Strategisk indflydelse, akkvisition og ledelse. Er du AI Arkitekter & Ingeniørers nye forretningsleder inden for skole-området?

Motiveres du af en rolle, hvor du bliver ansvarlig for at vækste og drive dit eget forretningsområde? - så er du måske den helt rette til rollen, som forretningsleder af skole-segmentet hos AI.

Som forretningsleder hos AI vil du få en helt central rolle, hvor du vil have fokus på projekt- og projekteringsledelse, porteføljestyring, salg og strategi. Det er dine egne ambitioner, som sætter retningen for fremtiden inden for forretningsområdet.

Fra din første arbejdsdag trækker du i arbejdstøjet og fokuserer indledningsvist på at planlægge målrettede netværksindsatser i den kommunale sektor. Porteføljestyring, projekt- og projekteringsledelse bliver ligeledes en del af din hverdag. Herefter kan du forvente at bevæge dig mere over i en rolle, hvor forretningsledelse og strategi vil have et større fokus.

Du er en succesfuld forretningsleder, når du gør nedenstående inden for de første 12 måneder:

  • Tager ansvar for salgsindsatsen og salgsprocessen. AI har flere kunder inden for skole-området og du bruger derfor de gode referencer til at sparke døren ind til fremtidige kunder inden for skole-området. Du sikrer, at der bliver lukket opgaver ind som genererer en omsætning på 5-6 mio.
  • Leder projekter gennem afklaring, projektering, udbud og udførelse.
  • Styrer porteføljen, pipelinen og allokering af ressourcer til hvert enkelt projekt.
  • Definerer og klarlægger strategien og konkrete mål for forretningen ud fra din solide forståelse for skole-segmentet og dets potentiale i samspil med afdelingslederen og kommunikationschefen.

Efter en periode på 1-2 år har du opnået succes med at:

  • Indfri konkrete mål på salgsindsatsen, således at du sikrer vækst i forretningsområdet.
  • Søsætte dine langsigtede strategiske visioner og lade resultaterne for forretningsområdet tale sit tydelige sprog.
  • Være den synlige forretningsleder, der inspirerer kolleger og AI’s eksterne samarbejdspartnere.

Vi forestiller os at:

Du er uddannet arkitekt eller konstruktør med rygsækken fuld af projekterings- og projektledelseserfaring med erfaring fra undervisningsprojekter. Du kan desuden nikke genkendende til at du er udadvendt, netværkende og kommunikerende.

Du bliver en del af et team på….

….95 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne bolig, skole og hotel. På tværs af segmenterne fokuseres der på det lokale – på det lokale klima, de lokale brugere og det lokale materialevalg. AI er bevidst om det fodaftryk, de sætter i verden, og arbejder derfor aktivt med FN’s verdensmål.

Derudover har AI skabt en kollegial kultur og sparring med korte kommandoveje, nærværende ledelse og en flad organisation.

Vil du tage karrieren til næste niveau?

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere inden du sender din ansøgning? Så kontakt Rekrutteringskonsulent Jonas Fusager på telefon 78 79 66 09.

Mind A/S varetager rekrutteringsprocessen og derfor skal din ansøgning og CV fremsendes via nedenstående link.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her