Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Strategisk udbudskonsulent (AC-fuldmægtig) til SDU's Udbudskontor

Brænder du for udbudsjura, udbud og kontrakter? Har du et godt blik for detaljen, sund forretningssans og gode kommunikationsevner? I så fald er stillingen som udbudskonsulent på SDU måske noget for dig.


Syddansk Universitet har ca. 30.000 studerende og 4.000 ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser - i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Universitetet har et årligt budget på over 3 milliarder og køber varer og tjenesteydelser årligt ind for 500 millioner.

SDU er ambitiøs på indkøb- og udbudsområdet, hvilket giver mange udviklingsmuligheder og udfordrende arbejdsopgaver for Udbudskontoret. Kontoret har således blandt andet ansvaret for gennemførelse af offentlige udbud og indgåelse af aftaler på universitetets vegne samt support og indhold i universitetets indkøbssystem. Kontoret er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, der gennem professionelle procedurer sikrer SDU gode indkøbsaftaler. 
Du kan læse mere om universitetets Udbudskontor og indkøbspolitik på: http://www.sdu.dk/om_sdu/indkoeb


Vi søger en udbudskonsulent - gerne med erfaring i offentlige udbudsprocesser.
Stillingen er placeret i Udbudskontoret, som er en af fem afdelinger i Økonomiservice med i alt ca. 60 medarbejdere. Vi er et kontor med et højt fagligt vidensniveau, der gennem professionelle udbudsprocedurer sikrer SDU gode indkøbsaftaler.


Udbudskontoret består i dag af syv udbudskonsulenter, to e-konsulenter, en support-konsulent og en udbudschef. Herudover har Udbudskontoret tilknyttet en studentermedhjælper.


Med reference til udbudschefen kommer du til at:


- gennemføre EU-udbud og annonceringer inden for driftsområdet,
  herunder foretage vurdering i forbindelse med grænseoverskridende
  interesse
- udarbejde udbudsmateriale, kontraktudkast og kravspecifikationer i
  samarbejde med brugergrupper
- implementere og udbrede aftaler og følge op på disse
- opdyrke nye aftaleområder med henblik på konkurrenceudsættelse
- bidrage til implementering og drift af nyt e-handelssystem


Du vil også blive involveret i videreudviklingen af Indkøb på SDU, herunder udarbejdelsen af vejledninger på indkøbsområdet. Det er derfor vigtigt, at du er motiveret for og har evnerne til at være med i den fortsatte udvikling af kontoret.


SDU's forventninger til dig:

Den ideelle ansøger har en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.merc.jur. eller cand.jur) og/eller har erfaring fra en lignende stilling.


Det er helt afgørende, at du har kendskab til, interesse for og kompetencer indenfor offentlige indkøb, herunder udbudsloven og tilbudsloven.


Som person har du et godt blik for detaljer og er analytisk stærk. Du formidler juridiske budskaber klart og præcist, ligesom du formår at balancere organisationens operationelle krav op imod de gældende juridiske rammer og regler. Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst og er positiv og samarbejdsbevidst i forhold til kollegaer. Herudover er du velformuleret i både skrift og tale samt besidder et drive til at få ting gennemført.


Endelig er det en fordel, hvis du har kendskab til Mercell.


Hvad tilbyder vi dig:

SDU tilbyder dig et job i et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet og udvikling.


Et job hvor du i høj grad får mulighed for at præge indhold og ansvar. Du bliver en del af et kontor i rivende udvikling hvad angår professionalisering af indkøb. Samarbejdet i Udbudskontoret og Økonomiservice sker i en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på sparring og dialog i opgaveløsningen.


Jobbet er en fast stilling og arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Der er flekstid. Ansættelse 1. april 2018 ellers snarest muligt.

Samtaler forventes afholdt i ultimo uge 8/primo uge 9.


Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til udbudschef Bill Busch Kyed, tlf. 6550 2986, mail: kyed@sdu.dk.


Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside -
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap


Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.


Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.


Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her