Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

STRATEGY & INSIGHT INTERN

Job Description:

DENTSU DATA SERVICES
EFTERÅR 2021

Ønsker du at skabe det bedste datagrundlag for vores kunder og arbejde med mange forskellige analytiske værktøjer og datakilder? Så er du måske en af vores kommende praktikanter i Dentsu Data Services (DDS).

Du vil blive tilknyttet vores strategi- og indsigtsafdeling, hvor du vil opnå praktisk erfaring med forskellige værktøjer til at forstå forbrugernes adfærd, holdninger, og medievaner. Disse danner grundlaget for vores medie- og marketingstrategiske anbefalinger til vores kunder. Du kommer til at være med på projekter, som også vil være på tværs af dentsus andre bureauer.

Opgaver og ansvar

Som praktikant i DDS er det vigtigt, at du har gåpåmod og er frisk på at løse forskellige typer af opgaver, der blandt andet indebærer:

  • Markedsanalyser.
  • Målgruppeindsigter.
  • Forbrugerrejser.
  • Reklame/effekt-evalueringer.
  • Strategiske projekter.
  • Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser.
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer.
  • Bearbejdelse af datamængder (primært i Excel) .
  • Udarbejdelse af vores årlige trendstudie PULSE, som vil blive præsenteret i Aarhus og København.
  • Personlige og faglige kompetencer

  • Du drømmer om en karriere indenfor medie- og kommunikationsbranchen. Du er i gang med en relevant lang videregående uddannelse inden for f.eks. IT, kommunikation, medier, markedsføring eller strategi.
  • Du har gerne erfaring med kvantitative og kvalitative analyser (fra tidligere arbejde eller studiet).
  • Du er udadvendt, nysgerrig og ambitiøs.
  • Du er initiativrig og arbejder selvstændigt.
  • Du har gerne sans for både tal og visuel formidling.
  • Vi søger to praktikanter til denne stilling.

    Om DDS

    DDS er dentsus data-, indsigts- og strategienhed. På baggrund af data og indsigter rådgiver vi nogle af Danmarks største brands og annoncører, bl.a. Coca Cola, Danske Bank og Arla. Dit nye team i DDS består af 30 passionerede specialister, som alle arbejder med data, indsigter og strategi – og som hver dag prøver at gøre en forskel for vores kunder.

    Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns

    Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet:

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus.
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling.
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams.
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog.
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter.
  • Få mulighed for at besøge vores kontor i Aarhus.
  • Lære at pitche.
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona.
  • Ansøgning

    Du ansøger ved at trykke på ”apply”, opretter en konto i vores rekrutteringssystem, og bagefter vedhæfter du en motiveret ansøgning og dit CV. Systemet vil også bede dig udfylde lidt information om dig selv. 

    Hvis du vælger at søge flere praktikstillinger, så sørg venligst for at tydeliggøre det i dine ansøgninger. Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt.


    ellerDownload

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.