Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Struktureret Måletekniker med håndværkerbaggrund

HR-Industries søger en struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst Måletekniker til Randers Tandhjulsfabrik.

Randers Tandhjulsfabrik har næsten 100 års erfaring med levering af kvalitetsprodukter til heavy duty industri, proces- og fødevareindustri og den maritime sektor. Nogle kunderelationer går næsten lige så langt tilbage i tiden. Randers Tandhjulsfabrik kendes for at levere kvalitetsprodukter og det er vigtigt for virksomheden, at kunderne oplever topkvalitet ved hver eneste ordre. Virksomheden er familieejet og det er nu 4. generation, der står i spidsen for virksomheden. Virksomheden har i dag 45 engagerede medarbejdere ansat og søger endnu en kollega…

Måleteknikeren får en central rolle i virksomheden, hvor intet produkt forlader virksomheden uden at være kvalitetssikret af vedkommende. Samtidigt skal der udarbejdes målerapporter og certifikater på alle leverancer, der dokumenterer, at alle ønskede specifikationer i ordrer er opfyldt. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med såvel produktionsteknisk afdeling som produktion med det formål at sikre kvalitet og leveringssikkerhed. Løn efter kvalifikationer. Emner måles op med Zeiss- og Klingenberg-instrumenter.

Den ideelle kandidat har en håndværksmæssig baggrund som maskinarbejder eller industritekniker samt eventuelt en overbygning som produktionsteknolog. Det er en forudsætning for ansættelse med et par års dokumenteret erfaring med brug af måleinstrumenter. Desuden forudsættes IT-flair og erfaring med ERP-systemer samt Office-pakken, herunder Excel.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte HR-konsulent Lars på tlf.: 86 42 35 40 hverdage imellem 08.00 til 16.00.
HR-Industries gennemfører samtaler løbende og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb, så søg straks.

Du søger jobbet ved at oprette dig i vores database, hvor du kan vedhæfte dit CV og ansøgning til din profil. Skriv lidt om dig selv, hvilke forventninger du har til jobbet og hvorfor du er den rette netop til dette job. Vi regner med, at dit CV indeholder oplysninger om hvor du har arbejdet, i hvilke perioder, hvad du har beskæftiget dig med og hvad du har haft ansvar for.

Opret dig via linket her: http://www.hr-industries.axp.dk/ - job nr. 48585

Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Tryk første gang på "Ansøger"-knappen.

Har du tidligere været ansat hos os, eller har du tidligere oprettet en profil hos os, skal du i stedet logge på med et tryk på "Vikarweb"-knappen og bruge dit brugernummer og adgangskode, som du tidligere har fået fremsendt. Herefter kan du under ”Kontakt bureauet” skrive til os, at du vil tilknyttes det ønskede stillingsnummer. Lettere kan det ikke være. Har du ikke et - eller har glemt dit - brugernavn og password, kan du kontakte os for at få tilsendt et nyt.

HR-Industries arbejder for dig - både med direkte rekruttering til faste jobs og med projektansættelser hos kunder. Det er vigtigt for os, at du er tryg i samarbejdet og oplever, at vi tager hånd om dig og dit arbejdsliv. Vi er kendte for vores gode jobmatch. Det er vi stolte af. Det sker fordi vi gør arbejdet ordentligt og kender arbejdsområderne, virksomhederne og vores medarbejdere.

Vores speciale er Smede, maskinarbejdere og elektrikere. Teknikere, montage- og lagermedarbejdere. Tekniske Designere, ingeniører og ledere. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.