Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Struktureret og detaljestærk akademiker til intern styring

Kan du skabe overblik over fremdrift i mål og milepæle? Er du skarp til at synliggøre udfordringer og mulige løsninger? Og har du mod på tværgående porteføljestyring i et stort kontor? Så har vi en spændende ledig stilling i Digitaliseringsstyrelsen.




Om stillingen
Hverdagen er digital, og de store fællesoffentlige it-løsninger som NemID, NemKonto og Digital Post er i stigende grad forudsætningen for en professionel digital offentlig service. I Kontor for systemforvaltning i Digitaliseringsstyrelsen har vi ansvar for driften og den løbende videreudvikling af de fællesoffentlige it-løsninger samt en række initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Lige nu har vi brug for en dygtig sekretariatsmedarbejder med sans for intern styring af tværgående opgaver i kontoret og i forhold til vores samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Du får en vigtig rolle i at:
• sikre overblik og synlighed om kontorets vigtigste leverancer mod vores direktion og departement
• udvikle konceptet for kontorets tavlestyring for chefgruppen
• videreudvikle og implementere kontorets KPI’er
• rapportere på fremdrift i mål og milepæle
• stå i spidsen for at udvikle koncept for kontorets porteføljestyring
• betjene udvalg, styregrupper og chefgruppe.
• bidrage til løbende organisationsudvikling i kontoret og understøttelse af chefgruppen

Om dig
Vi leder efter dig, som:
• arbejder tværfagligt, struktureret og med god sans for detaljer
• kan lide at skabe overblik og arbejde på tværs
• tænker visuelt og har sans for at synliggøre udfordringer og risici
• har personlig og faglig gennemslagskraft og trives med et stort selvstændigt opgaveansvar og i et
miljø med flere forskellige fagligheder
• er en stærk formidler både i tale og på skrift
• spreder godt humør og er dygtig til at samarbejde med mange fagligheder.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring med lignende opgaver.

Om os
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 240 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har en ambition om at være Danmarks bedste styrelse, bl.a. gennem et klart fokus på kompetence- og karriereudvikling.

Du bliver en del af Kontor for systemforvaltning, hvor vi er 40 engagerede medarbejdere, der arbejder med at drive og udvikle vores store fællesoffentlige digitale løsninger.

Du kan læse mere om vores arbejde på digst.dk/It-loesninger.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet som fuldmægtig eller konsulent efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Flere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Anna Louise Kropp Kehler på 2256 6977 eller kontorchef Stine H. Bertelsen på 4178 2415.

Ansøgning
Vil du søge stillingen, så klik ind på www.digst.dk, og send din ansøgning via vores online-system senest d. 26. april 2018.

Vi holder samtaler i uge 18-19.

Grundet den varslede konflikt i staten, tages der dog forbehold for ændringer i den planlagte rekrutteringsproces, herunder ansættelsesdato.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her