Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student til Center for Offentlig Konkurrence

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er 280 engagerede kollegaer, der ligesom du brænder for at gøre en forskel. 
 
Opgaver 
Det offentlige køber ind for, hvad der svarer til 1 mia. kr. hver dag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ressortansvarlig myndighed på udbudsområdet. I Center for Offentlig Konkurrence vejleder vi juridisk og praktisk om udbudsreglerne og laver analyser, som fokuserer på offentlig-privat samarbejde og på de offentlige indkøb. Derudover er vi ansvarlige for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indkøb sker i overensstemmelse med udbudsreglerne.  
 
Som studentermedhjælp skal du bl.a.: 
 - Bistå med besvarelse af spørgsmål til udbudsreglerne 
 - Deltage i udarbejdelsen af vejledninger om udbudsreglerne 
 - Opdatere det juridiske indhold på vores hjemmeside 
 - Bidrage til kontorets departements- og ministerbetjening, herunder udarbejdelse af notater 
 - Bistå med besvarelse af eksterne henvendelser 
 - Behandle data i Excel og Survey-Xact 
 
Den forventede arbejdstid vil være 15 timer om ugen med mulighed for læsefri op til eksaminer.  
 
Du 
Vi søger en engageret studentermedhjælp stud.merc.jur. eller stud.jur.  
 
Vi lægger særlig vægt på, at du: 
 - Har gode juridiske kundskaber 
 - Løser dine arbejdsopgaver på et højt fagligt niveau 
 - Har lyst til at arbejde i en politisk organisation 
 - Skriftligt såvel som mundtligt kan formulere dig klart og præcist 
 - Er fleksibel i tilrettelæggelsen af dine opgaver, så de tilpasses centerets prioriteringer 
 - Er initiativrig, positiv og udadvendt 
 
Derudover ser vi positivt på, at du: 
 - Har kendskab til udbudsreglerne 
 - Har erfaring med databehandling i Excel 
 - Tidligere har arbejdet i en politisk organisation 
 
Vi  
Vi er 12 AC’ere og 5 studerende i centeret – en god blanding af samfundsfaglige profiler – primært økonomer og jurister. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet, interesseorganisationer og andre myndigheder. Arbejdet foregår i et hurtigt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. 
Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, og på at vi har det sjovt i hverdagen. Desuden lægger vi vægt på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og personligt. 
 
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos chefkonsulent Britt Brock Grønne på 4171 5047 (bbgr@kfst.dk) eller studentermedhjælp Rie Jean Siiger på 41 71 52 48 (rjs@kfst.dk). 
 
Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder. 
 
Generelt 
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. 
Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på http://www.kfst.dk. Din ansøgning med CV, karakterudskrifter og eksamensbeviser skal være modtaget senest den 20. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler ultimo uge 8 eller uge 9. 
 
Tiltrædelse 1. april 2018.  
 
Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her