Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student til markedsrisikoområdet

Vil du gerne få en forståelse af markedsrisici i praksis? Synes du matematiske modeller er spændende? Så bliv student i Bank2, som markedsrisikoteamet er en del af.  
 
Hvad forventer vi af dig?  
Markedsrisikoteamet arbejder med kapitaldækningsregler på markeds- og modpartsrisikoområdet. Vi har ansvaret for at føre tilsyn med de store bankers styring af markeds- og modpartsrisici. Herudover deltager vi i EU-arbejdet på området og udfører ad-hoc analyser.  
 
Du vil sammen med vores anden student og de 5 økonomer i teamet skulle deltage i ovenstående opgaver.  
 
Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:  
 
1. Du vil gerne arbejde med markedsrisici i praksis  
På dit studie interesserer du dig for den finansielle sektor og matematiske modeller. Du vil gerne få et bedre indblik i, hvordan bankerne styrer deres markedsrisici i praksis.  
 
2. Du er fagligt velfunderet  
Du bliver en del af et fagligt stærk team, hvor du får en god indsigt i de finansielle markeder. Det er derfor vigtigt, at du er fagligt velfunderet og en skarp analytiker med praktisk forståelse. Det er desuden vigtigt, at du formår at arbejde struktureret, samtidig med at du bevarer blikket for detaljen.  
 
3. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar  
Du får hurtigt dine egne arbejdsopgaver, som du selv er ansvarlige for. Det er derfor vigtigt, at du kan tage ansvar, og at du er god til at arbejde selvstændigt. Der er altid nogen i teamet at sparre med om de konkrete opgaver.  
 
Derudover forestiller vi os, at du:  
• er studerende på en økonomisk uddannelse som fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc. AEF eller tilsvarende.  
• interesserer dig for den finansielle sektor og kan godt lide at arbejde med data og modeller. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til programmering i eksempelvis SAS, VBA eller lignende og kan lave databaseudtræk til ad hoc analyser og opsætning af løbende dataovervågning. Det vil ligeledes være en fordel hvis du kan udvikle, opdatere og vedligholde i SQL, VBA eller ligende, men ikke et krav.  
 
Hvilke opgaver skal du især løse?  
I tæt samarbejde med dine kollegaer i markedsrisikoteamet skal du hjælpe os med at føre tilsyn med mar-kedsrisikoområdet i de systemisk vigtige banker (SIFI-bankerne). Du skal være med til at føre et databaseret tilsyn i et team, hvor vi skaber overblik over bankernes markedsrisici ved overvågning og analyse af data for risici og indtjening samt løbende dialog med bankerne omkring deres eksponeringer og afledte risici. Herudover overvåger vi bankernes prisnings- og risikomodeller, som løbende analyseres.  
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være at analysere data for markeds- og modpartsrisici samt institutternes derivatanvendelse. Herudover vil du få mulighed for at få indblik i de avancerede markeds- og modpartsrisikomodeller, som de største banker anvender.  
 
Du vil skulle arbejde tæt sammen med vores anden student.  
 
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?  
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Stillingen er på 15 timer om ugen, og kan aftales fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter.  
 
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.  
 
Sådan ansøger du  
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 16. februar januar 2018 kl. 12.00. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.  
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
 
Spørgsmål?  
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vicekontorchef Anne Charlotte Helskov Varder på tlf. 33 55 84 08.  
 
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Søren Bay Ivarsson på tlf. 91 33 70 82.  
 
Du kan læse mere om Finanstilsynet på http://www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her