Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedarbejder (dansk og tysk)

Ordbogen A/S leder efter en skarp, kreativ og detaljeorienteret person til at arbejde i vores sprogafdeling på deltid (10-12 timer pr. uge).

Krav til ansøgere:

  • Du skal mestre dansk og tysk flydende.
  • Det er en stor fordel, hvis du mestrer et tredje sprog på over gymnasieniveau (engelsk, fransk eller spansk).
  • Du har minimum et år tilbage af din uddannelse.
  • Du har et indgående kendskab til grammatikken på de sprog, du arbejder med, og du er skrap til detaljer.
  • Hvis du har flair for at skrive fiktionstekster, vil det være et plus.
  • Du er passioneret og elsker at gøre dit bedste.
  • Jobbet kræver ikke kendskab til specifikke programmer, men du færdes hjemmevant på både computer og internet.

Stillingen omfatter varetagelsen af en varieret vifte af opgaver: at skrive grammatikopgaver til vores produkt Grammatip.com, redigere vores ordbogsartikler, yde sproglig kundesupport på vores chat og pr. e-mail på dansk og engelsk samt at læse korrektur på kollegers opgaver og tekster.

Arbejdstiderne er meget fleksible: Deltidsmedarbejdere kan vælge vagter søndag-torsdag mellem kl. 14 og 21.

** BEMÆRK: Angiv venligst dine fremmedsproglige færdigheder ifølge CEFR (Common European Framework of Reference for Languages), som er en international standard for angivelse af fremmedsprogskompetencer. Hvis du ikke kender dit CEFR-niveau, kan du bruge denne korte test for en hurtig vurdering af dine færdigheder: http://www.languagelevel.com/ **


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her