Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælp til presse, web og kommunikation

Vil du være med til at fortælle gode historier, der gør en forskel for borgerne i Roskilde - og samtidig blive klogere på kommunal kommunikation? 

I Sekretariatet for Social, Job & Sundhed har vi brug for en studentermedhjælp, der blandt andet kan hjælpe med alt fra artikler og pressehistorier til flyers, web-arbejde og kampagnemateriale. Vi har i gangsat nogle store spændende projekter, hvor kommunikation spiller en vigtig rolle. Det gælder fx rekrutteringsprojekter på social- og sundhedsområdet og arbejdet med kommunens nye hjemmeside. Vi har netop flyttet al indholdet over på en ny platform, hvilket giver os en del opgaver, som vi har brug for hjælp til. Du kommer primært til at arbejde sammen med vores kommunikationskonsulent, vores lokale web-redaktør og relevante projektledere for projekter, hvor du kommer til at få en rolle. 

Vi forestiller os, at du …

  • er i gang med din uddannelse inden for journalistik eller kommunikation og har 2-3 år tilbage. 
  • kan lide at formidle gode historie og skrive både artikler, pressehistorier og nyheder til roskilde.dk
  • kan skrive klart, fængende og fejlfrit
  • har god forståelse for, hvad der virker på de sociale medier 
  • har kendskab til CMS-systemer – vi er netop gået over til Umbraco
  • kan fotografere og gerne producere en kort video

Som person er du…

  • pligtopfyldende, kvalitetsbevidst, god til at strukturere din tid og kan arbejde selvstændigt.
  • udadvendt, fleksibel og kan tage initiativ
  • positiv og har det fint med, at der ind i mellem er travlt
  • OK med, at opgaverne kommer flyvende ind fra højre ind i mellem. 

Sekretariatet betjener hele direktørområdet Social, Job og Sundhed, som rummer socialområdet, beskæftigelses- og integrationsområderne samt sundheds- og ældreområdet. Din daglige arbejdsplads bliver sammen med en række AC- og HK-kolleger her i sekretariatet. 

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag med mange, der har brug for vores hjælp 
  • Søde kollegaer i et godt fagligt miljø og en god stemning
  • En arbejdsplads i gåafstand fra Roskilde station med flekstid, træningscenter, kantine- og sundhedsordning.
  • Gode muligheder for at tilrettelægge egen arbejdsdag. 

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 15 timer om ugen med tiltrædelse så snart, du kan. Timerne fordeles efter nærmere aftale og tager selvfølgelig hensyn til, at du i perioder skal læse til eksamen eller skrive opgaver.  Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 5. maj 2021. Vi forventer at holde samtaler i starten af uge 19.
Du er velkommen til at vedhæfte et korte par tekster, du har skrevet, med ansøgningen.

Yderligere oplysninger 
Kommunikationskonsulent Lise Hammershøj, 3084 1007. Du kan læse mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.