Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper

Hjælp os med at finde morgendagens velfærdsteknologiske løsninger til Region Hovedstadens hospitaler! 
 
Behersker du struktureret informationssøgning og er du god til at organisere og behandle data og information? Så er du måske vores nye studentermedhjælper! 
 
Om jobbet  
VihTek (Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi) søger en studentermedhjælper der skal researche efter løsninger fra hele verden samt søge i videnskabelige databaser som PubMed. 
 
Du skal primært samarbejde med vores informationsspecialist samt vores anden studentermedhjælper, der også løser researchopgaver.  
Du må desuden forvente at skulle hjælpe med diverse opgaver i relation til de udviklingsprojekter, der kører i VihTek, samt andet forefaldende arbejde. 
 
Stillingen vil være 10-15 timer ugentligt under hensyn til din undervisning og eksamensperioder.  
 
Om dig 
Du er gerne bibliotekar- eller cand.scient.bibl.-studerende, men så længe dine kompetencer er i orden, så er vi også åbne for andre relevante uddannelser. Vi forestiller os, at du har afsluttet din bachelor (eller er tæt ved at afslutte den).  
 
Vi lægger vægt på engagement og selvstændighed i arbejdet samt høj grad af fleksibilitet. 
 
VihTek er placeret på Rigshospitalet, Glostrup, Valdemar Hansens vej 2, Indgang 8, 9. sal, 2600 Glostrup. Læs mere om VihTek på: http://www.vihtek.dk. ;
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.  
 
Praktiske oplysninger 
Send din ansøgning senest d. 21. februar 2018. 
 
Yderligere oplysninger kan fås hos informationsspecialist Sune Faber.  
Mail: sfab0017@regionh.dk / Telefon: 5160 0522. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her