Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper

I Banedanmark vil vi gerne være på forkant med informationssikkerhed. Derfor søger vi en studentermedhjælper, der kan bistå vores informationssikkerhedskoordinator.
 
Du vil indgå i et nyt team, som foruden dig vil bestå af snart 6 medarbejdere, der refererer direkte til it-chefen i Banedanmark. Vores afdeling er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse og snakke henover bordene. Vi vægter det sociale samspil højt og er et team præget af gåpåmod og godt humør. 
 
En job med koordinering, strategi og samarbejde 
I din hverdag vil du benytte værktøjet ISO27001:2013 til at sikre, at Banedanmark bliver klar til den 25. maj 2018, hvor den nye databeskyttelseslovning træder i kraft. Du skal i den forbindelse være med til at kontrollere, at der bliver fulgt op på instrukser i de indgåede databehandleraftaler, herunder at være med til udformningen af instrukser på nye aftaler. 
 
Sammen med staben og HR vil du være med til at udvikle og udarbejde oplysningskampagner om informationssikkerhed, god adfærd på nettet, politikker med mere.  
 
Drivkraft og analytiske kompetencer 
Du læser en akademisk uddannelse. Vi forestiller os, at du er i gang med en kandidatuddannelse inden for Cand. Merc. Dat, Cand. Jura, Cand. Merc. Jur, Cand It eller lignende.  
 
Du skal besidde stærke analytiske kompetencer og formidlingsevner – skriftligt og mundtligt, da en stor del af jobbet bliver at arbejde med handlingsplaner og risikovurderinger. Det er derfor også vigtigt, at du har flair for it og er god til at sætte dig ind i tekniske koncepter.  
 
Mange af opgaverne har skarpe deadlines og kræver en strukturel tilgang. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i forskellige sammenhænge på tværs i Banedanmark og ministeriet, eksempelvis. i forbindelse med samarbejdet med den fælles DPO og de øvrige styrelser under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.  
 
Løn   
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK studerende som er 121,21 kr. i timen.   
 
Ansøgning og kontakt   
Vil du vide mere, så kontakt områdechef Thomas Fænø. Send os CV og ansøgning samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Denne dokumentation er et krav for at kunne blive ansat i stillingen. Vi afholder samtaler d. 9. marts. 
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her