Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med interesse for data og analytisk sans

Ønsker du at supplere din uddannelse samt styrke din faglige profil med praktisk erfaring fra digitale forretninger? Kan du se dig selv i en udfordrende studenterstilling ca. 15 timer om ugen, hvor faglig sparring og mulighed for personlig udvikling er en selvfølge? Og tænder du på data og analyse – så er det nu, du skal læse videre!

North Media Online er en del af det børsnoterede selskab North Media A/S, og består af en række onlineforretninger, herunder BoligPortal og Ofir.dk, samt det delejede Lead Supply. Til sammen brænder vi for at gøre en forskel for millioner af mennesker indenfor bolig, karriere og lån.

Som studentermedhjælper bliver du en del af North Media Online Ledelsesteam (CEO Henrik Løvig, CFO Martin Tobberup og HR Chef Louise Hegner), som arbejder for og med vores onlineforretninger, og du vil få direkte reference til vores CFO. Til daglig sidder vi sammen med BoligPortal i Aarhus, så vil du få rig mulighed for at blive en del af BoligPortals pulserende og ungdommelige arbejdsmiljø.

Om jobbet
Din primære opgave bliver at understøtte CFO’en med dataindsamling, analyse og rapportering indenfor følgende områder:
  • Markedsudvikling
  • Finansiel udvikling
  • Business cases
  • Ad hoc analyse- og rapporteringsopgaver
  • Procesoptimering
Her vil det være din opgave at validere og strukturere data samt sikre, at data efterfølgende præsenteres professionelt og korrekt, ligesom du i samarbejde med det øvrige team på tværs forretningsområderne løbende skal arbejde med optimering af arbejdsprocesser.

Vi forventer, at du kan arbejde 12-15 timer pr. uge, og vi er selvfølgelig fleksible i forbindelse med eksamensperioder. Vi forventer dog også fleksibilitet den anden vej, da mængden af arbejde kan variere fra uge til uge.

Om dig
Vores nye studentermedhjælper er:
  • Analytisk og datadrevet
  • Excel haj (også gerne indenfor andre værktøjer ift. dataanalyse og -visualisering)
  • Dygtig til at arbejde med store datamængder
  • Struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Vedholdende og får bolden i mål
  • En teamplayer med stærke samarbejdsevner
Derudover forventer vi, at du er studerende indenfor en relevant studieretning og har minimum 1,5 år tilbage af studiet.

Om os
Du kan se frem til et udfordrende job i et dynamisk miljø med stærk faglig sparring og mulighed for personlig udvikling. Vi hylder og efterlever selvstændighed og korte beslutningsprocesser, og du vil blive del af stærkt team med stor erfaring fra onlineindustrien. Vi evner en god blanding af godt humør samt fokus på at forfølge og nå vores mål.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Martin Frandsen Tobberup på mft@northmedia.dk eller på telefon 52 15 91 46.

Tiltrædelse er snarest muligt efter aftale. Vi indkalder løbende til samtale og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye studentermedhjælper – så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Se mere på vores ansøgersite: https://northmediaonline.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.