Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med interesse for HR-området søges til HR-enheden på Regionshospitalet Randers

På Regionshospitalet Randers brænder vi for at give patienterne den bedste kvalitet hver gang. Vi arbejder for, at vores patienter oplever en sammenhængende behandling i et helhedsorienteret, velfungerende og tæt integreret sundhedsvæsen.

HR-afdelingen har en central rolle i at understøtte afdelingsledelserne i dette arbejde. Vi skal med andre ord gøre det nemt for afdelingerne at udføre deres kerneopgave. Synes du, det kunne være spændende at bidrage hertil og til at arbejde på et hospital, så er det måske dig vi søger til HR-afdelingen på Regionshospitalet Randers.

Du kommer til at arbejde bredt med HR-relaterede opgaver, der kræver gåpåmod og selvstændighed. Du vil få et detaljeret kendskab til hospitalets organisation og til hvordan det er at være ansat i en stabsfunktion og indsigt i, hvordan det er at være kliniker i sundhedsvæsnet.

Vi søger en studentermedhjælper der er kvik, selvstændig og ansvarsfuld, og hvor det også afspejles i dit CV og eksamensbevis. Opgaven er effektivt at løse praktiske og administrative opgaver.

Du kommer til at arbejde med: HR-relaterede opgaver indenfor bl.a. overenskomstfortolkning, arbejdsmiljøområdet, lønforhandlinger og diverse personalejuridiske opgaver. Herudover vil du også komme til at arbejde med diverse ad hoc opgaver af forskellig/ praktisk karakter i HR-afdelingen. Opgaverne kan eksempelvis være:

- fortolkning af overenskomster og arbejdstidsregler

 - kvalificering af indmeldte arbejdsskaber

- udarbejdelse af statistik/materiale og deltagelse i lønforhandlinger

- understøttelse af vores nye onboardingforløb for nyuddannede nyansatte klinikere "godt      begyndt"

- støtte til vores jurist i udvalgte personalesager

- understøttelse af div udvalg, som HR servicerer

Vores forventninger til dig: Du er i gang med uddannelsen til cand.jur. eller cand. merc. jur. og er meget gerne der i uddannelsen, hvor du lige er begyndt på kandidatdelen. Her har du valgt at specialisere dig inden for ansættelses- og arbejdsret.

Du skal trives i en hverdag, hvor opgaverne skifter, og hvor du selv skal kunne prioritere og strukturere dagen.

Du skal kunne reagere hurtigt på forskellige opgavetyper, og gerne have flair for at løse dem hurtigt – ofte med kun få beskrivelser af opgaven. Samtidig skal du kunne prioritere mellem arbejdsopgaver, således alle opgaver løses rettidigt.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, men midt i en enhed hvor kollegaer hjælper hinanden, stemningen er god, der er højt til loftet og en flad struktur.

Vi kan tilbyde dig: Som studentermedhjælper hos os får du:

  • Solidt og bredt grundlag inden for flere HR-discipliner, som du kan anvende fremadrettet i din karriere.
  • Indblik og erfaring arbejdsretlige opgaver
  • Godt kendskab til arbejdet i det danske sundhedsvæsen.
  • Kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation.
  • Indblik i samarbejdet mellem region, kommuner og andre samarbejdspartnere herunder personaleorganisationerne og tillidsvalgte.
  • En spændende arbejdsplads, hvor ikke 2 uger er ens.
  • Et godt kollegialt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen ønsket besat fra 1. november 2020. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som studentermedhjælper. Stillingen er tidsbegrænset og løber senest til afslutningen af dit studie. Ansættelsen er på ca. 8 timer ugentligt, som aftales nærmere.

Hvis du vil vide mere: Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse HR-chef Mette Hjorthøj Dehlendorff på telefon 3059 6370

Ansøgningsfrist 18. oktober 2020

Der vil blive holdt samtaler d. 26. oktober 2020.


Læs mere om HR-enheden, staben og hospitalet her https://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/Staben/





















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.