Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med stærke analytiske kompetencer til HR, Kvalitet og Effekt i Børn- og Ungeforvaltningen

Vi søger en ny studentermedhjælper i enheden HR, Kvalitet og Effekt, da vores tidligere studentermedhjælper har færdiggjort sin uddannelse og fået fastansættelse i Odense Kommune.

I HR, Kvalitet og Effekt beskæftiger vi os hovedsageligt med strategisk HR, arbejdsmiljø, udvikling og drift af en fælles kvalitetsudviklingsmodel på tværs af alle afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen, ligesom vi er drivende i arbejdet med at styrke fokusset på effekt og resultater igennem effektledelse.

Om os
HR, Kvalitet og Effekt er en enhed under staben Politik og Strategi, og du vil sammen med de andre studentermedhjælpere i staben, også skulle varetage opgaver for andre enheder i Politik og Strategi (Ledelsessekretariatet og Kommunikation og Rådgivning).

Du kan se frem til at skulle arbejde i en mindre enhed af konsulenter, hvor der er en uformel omgangstone samt mange spændende opgaver og udviklingsmuligheder.

Børn- og Ungeforvaltningen varetager Odense Kommunes opgaver inden for børne- og ungeområdet som bl.a. folkeskoler, dagtilbud, ungdomsskoler samt en række specialtilbud for børn og unge. Der er ca. 6.500 medarbejdere i forvaltningen og 25 medarbejdere i Politik og Strategi.

Om jobbet og dig
Vi tilbyder en bred vifte af akademiske opgaver herunder analytiske, formidlingsmæssige, men også mere administrative og praktiske opgaver.

Vi forestiller os, at vores kommende studentermedhjælpere er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse og:

   • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og er opsøgende i forhold til opgaver
   • Kan arbejde med databearbejdning, udarbejdelse af statistikker, tabeller og oversigter m.v. samt videreudvikle på disse
   • Kan indsamle data og hurtigt skabe overblik over større mængder viden eller information, herunder strukturere og analysere en større mængde tekst samt formidle og oversætte data til fx præsentationer, notater mm.
   • Er god til desk research
   • Kan behandle data i Excel og evt. har erfaring med udarbejdelse af Surveys (f.eks. SurveyXact)
   • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og er dygtig til at udarbejde præsentationer (power points)

Har du interesse for effektstyring, kvalitetsudvikling, strategisk HR samt børn- og ungeområdet, er det naturligvis også en fordel. Vi lægger vægt på, at du er kvalitetsbevidst, går op i et godt slutprodukt, er serviceminded og struktureret i din opgaveløsning. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt - også i travle perioder. Derudover lægger vi vægt på, at du er energisk, opsøgende og god til at opbygge relationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Din fysiske placering vil være på Ørbækvej 100. Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på faste ugedage, som vi aftaler i fællesskab. Dog er vi en fleksibel arbejdsplads og tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder, ferier osv., og forventer det samme fra dig i forhold til travle perioder på kontoret.

Vil du vide mere?
Har du behov for at vide mere, er du velkommen til at henvende dig til chef Simon Anderschou på 3070 7817, eller konsulent Anne de Place på 2117 2484.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 18. februar 2018, og samtaler forventes afholdt den 27. februar 2018. Tiltrædelse hurtigst muligt herefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her