Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper søges til videreuddannelsen - område for Ledelse, Organisation og Forvaltning

Er du i gang med en videregående uddannelse, og er du interesseret i et indblik i uddannelsesverdenen? Så har vi måske et studierelevant job i området for Ledelse, Organisation og Forvaltning til dig.

Videreuddannelsesafdelingen ”Ledelse” søger en studentermedhjælper til generel support af undervisere, konsulenter og forskere.

Du vil i efteråret 2020 blive tilknyttet forskningsprojektet ’Midt i arbejdslivet’.

Om jobbet
Opgaverne varierer meget og kan f.eks. omfatte:

  • administrative opgaver
  • mindre koordinerings- og kommunikationsopgaver
  • information- og litteratursøgning
  • interviews
  • kopiering, scanning mv., f.eks. til vores læringsportal Itslearning
  • møde- og lokalebooking
  • diverse små og større ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du:

  • er venlig og hjælpsom
  • kan styre flere sideløbende processer og overholde deadlines
  • er interesseret i forsknings- og udvikingsopgaver
  • er ansvarsbevidst og fleksibel med hensyn til opgaver og arbejdstid
  • kan arbejde koncentreret og selvstændigt
  • har gode kommunikative og analytiske kompetencer
  • er god til IT og god til at sætte dig ind i nye systemer.
Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsklima i et travlt og uhøjtideligt miljø
  • Et selvstændigt og fleksibelt arbejde
  • Et arbejde, der har stor betydning for medarbejdernes opgaveløsning og trivsel.
Der vil eventuelt være mulighed for at få andre og flere opgaver afhængig af dine interesser og kompetencer, såsom layout og formidlingsopgaver, udførsel af kvalitative interviews, opsætning af surveys, transkriberingsopgaver mv.

Om os
Ledelse, Organisation og Forvaltning på Københavns Professionshøjskole (KP) er Danmarks største udbyder af diplomuddannelse i ledelse, akademi- og diplomuddannelserne inden for offentlig forvaltning og administration, diplomuddannelse i skat samt udbyder af uddannelsesretningen Projektledelse og organisationsudvikling på den pædagogiske diplomuddannelse. Derudover leverer Ledelse, Organisation og Forvaltning konsulentydelser, kurser og konferencer og særligt tilrettelagte forløb bredt til den offentlige sektor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start hurtigst muligt.

Som studentermedhjælper vil din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdstiden er i gennemsnit 8 timer pr. uge, men kan i perioder kræve mere tid. Arbejdstiden vil ligge mandag til fredag i tidsrummet 9-16.

Arbejdsstedet er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Søren Buhl Hornskov på telefon 4189 7519.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV, bevis for studieaktivitet og evt. relevante dokumenter hurtigst muligt og senest søndag den 20. september 2020 via ansøgningslinket.

Samtaler afholdes kort tid efter ansøgningsfristen.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.