Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Anklagemyndigheden Genopslag

Albertslund, Københavns Vestegns Politi
Københavns Vestegns Politi søger en studentermedhjælper til anklagemyndigheden.

Har du lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis og assistere vores jurister i
anklagemyndigheden?

Vi søger en studentermedhjælper til Politianklagerne hos Advokaturen for Almene Sager.

Som studentermedhjælper hos Politianklagerne vil du hovedsageligt bistå i den juridiske sagsbehandling, herunder udarbejde udkast til anklageskrifter og andre afgørelser, primært på færdselsområdet, samt diverse praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift af anklagemyndigheden.

Du skal læse Jura og have afsluttet 2. år af jurauddannelsen. Du har et højt fagligt niveau, gode formuleringsevner, et åbent sind og du har både vilje og evne til at samarbejde med alle personalegrupper i politikredsen. Det er endvidere vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt.

Dokumentation for opnåede eksamenskarakterer og dokumentation for at du er indskrevet og aktivt på et studie bedes vedhæftet ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og
HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Ansættelsen vil være fra den 1. april 2018 og den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2,
2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte anklager
Nina-Maria Hansen på 7258 0630.

Du kan finde mere information om politiet generelt på http://www.politi.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning
og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine
dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk
baggrund.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her