Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til HR og kommunikation

Trives du med en afvekslende hverdag og opgaver, der kræver selvstændighed og initiativ? Så er du måske vores nye kollega på Keolis´ hovedkontoret i Glostrup.

I Keolis arbejder vi med korte beslutningsveje og decentral ledelsesfilosofi. Du vil derfor få stor mulighed for at sætte dit præg på hverdagen. Du bliver en del af en koncern med over 1.500 medarbejdere i Danmark – og 63.000 verden over.

Arbejdsopgaver

Vi søger en ny kollega, da den forrige studentermedhjælper er blevet færdiguddannet og har fået en andet job i Keolis. Du vil komme til at støtte op omkring både intern- og ekstern kommunikation samt HR.

Du læser derfor gerne en uddannelse, hvor du har en opdateret teoretisk værktøjskasse inden for enten kommunikation eller HR og ønsker at lære at arbejde med det i praksis.

Hvis du vil udfordres, og lære at kommunikere til en målgruppe, der har et lille vindue fra de møder ind til de skal koncentrere sig om at køre bus eller letbane, kan du her blive udfordret og opbygge dine kompetencer i at levere klar, simpel og konkret kommunikation.

Der vil også være mulighed for, at opbygge nogle processer og politikker selv inden for HR samt være med til at definere egne opgaver.

Du vil komme til at have et tæt samarbejde med den øvrige administration samt vores lokale ledelser rundt omkring i Danmark, og du vil referere til virksomhedens HR- & kommunikationschef.

Arbejdsomfanget vil være 1 til 2 dage om ugen på kontoret – 16 timer, men kan naturligvis tilpasses efter dit studieskema.

Herudover vil arbejdsopgaverne være
  • arbejde med vedligeholdelse af keolis.dk, intranet og infoskærme – herunder kontakt til Keolis´ lokale ledelse.
  • Informere hovedkontoret i Paris omkring nye ansættelser hver måned
  • støtte op omkring fælles aktiviteter på tværs af lokale afdelinger i hele landet.
  • være superbruger af vores kommunikations- og HR applikationer.
  • støtte op omkring kommunikationsplanerne, der er defineret i vores kommunikationsstrategi.
  • hjælpe til med at lave kontrakter, MUS, MTU samt rapportering og opfølgning.
Om dig
  • du studerer en relevant akademisk uddannelse – gerne HR eller kommunikation
  • du evt også studere jura med valgfag inden for arbejdsretten med et ønske om at arbejde med HR efter endt studie.
  • er god til at skabe relationer og til at kommunikere klart og tydeligt på alle niveauer – skriftligt.
  • trives med en kombination af konkrete koordineringsopgaver og udviklingsopgaver
  • har et godt humør og en evne til selv at bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø
  • skriftligt dygtig til ”story telling” på dansk.
  • har flair for IT-systemer
Vi tilbyder

En fantastisk mulighed for at blive en del af holdet bag en af de største bus- og letbane operatører i både Danmark og resten af verden. Keolis Danmark består i dag af en central ledelse med 25 kolleger placeret i Glostrup med mange forskellige ansvarsområder og baggrunde. Dertil kommer 12 driftssteder i hele Danmark med lokal ledelse og ansatte.

Løn- og ansættelsesvilkår

Timelønnen er på 150 kr. (ingen pension).

Sådan søger du

For at søge stillingen sender du din ansøgning, CV, eksamenspapirer og andet relevant materiale via linket til jobbet som studentermedhjælper til HR og kommunikation til https://www.keolis.dk/job-og-karriere/ - hvorefter, at du kan søge stillingen til højre under "søg stillingen".

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Keolis´ HR- og kommunikationschef Kasper V.K. Carstensen 2729 1605.

Forløbet

Har du den rette indstilling og profil, så vil du blive indkaldt til første samtale. Her får vi et indtryk af hinanden, ligesom du får et nærmere indtryk af arbejdet som studentermedhjælper i Keolis. Herefter skal begge parter vurdere, om vi fortsat synes, at jobbet er det rette for dig. Herefter kan du blive tilbudt ansættelse som studentermedhjælper i HR og kommunikation hos Keolis.

Vi forventer at indkalde til samtaler i midten af februar 2020

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vi læser ansøgninger løbende og lukker ned for stillingsopslaget, så snart vi har den rette kandidat.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.