Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til IT-support i Aarhus

Brænder du for IT? Og kan du sætte dine kompetencer i spil i en rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst, så er du sikkert den studentermedhjælper, vi søger til vores kontor i Aarhus.

Du kommer til at assistere vores IT-supporter, og sammen sørger I for, at vore medarbejdere altid har velfungerende IT-løsninger. Hos Midtconsult arbejder vi primært i 3D-modeller og anvender Autodesk Revit og AutoCAD, Citrix løsninger, Office365 samt løsninger leveret af vores svenske ejeres IT-leverandører.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Generel IT-support i hele virksomheden, pc’er, printere, telefoner mv, både onsite og remote
  • Administration af brugere og opsætning af arbejdspladser
  • Vedligeholdelse af dokumentation og vejledninger
  • Kontakt til ekstern support

Du vil få berøring med følgende it-områder:

  • Windows- og Citrix infrastruktur
  • Autodesk produkter, f.eks. Revit og AutoCAD
  • En større IT-infrastruktur
  • Supportprocedurer
  • Migreringsprocedurer
  • Administrationsprocedurer

Din erfaring med de nævnte områder spiller mindre rolle. Vi lægger vægt på, at du har flair for IT, samt at du er effektiv, struktureret og formår at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger. Arbejdstiden vil være ca. 15 timer/uge eller potentielt fuldtid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV via vores hjemmeside http://www.Midtconsult.dk. Der indkaldes løbende til samtaler i løbet af uge 12 og uge 13 med ansættelsesdato hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Kender du Midtconsult?

Hos Midtconsult løser vi rådgivningsopgaver over hele landet. Vi er i dag 270 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aarhus og Herning. Vi beskæftiger os med rådgivning inden for anlægsarbejde, bærende konstruktioner, bygningskomplettering, el- og vvs-installationer, ventilation, energianlæg, projektledelse, bygningsakustik, brand og bæredygtighed.

Midtconsult er ejet af ÅF, som er en svensk ingeniør- og designvirksomhed inden for energi-, industri- og infrastruktur. ÅF har omkring 10.000 ansatte fordelt på afdelinger i mere end 30 lande.

Midtconsult er et godt sted at være

Hos Midtconsult er der albuerum og en bred faglig viden. Vi bruger ikke store armbevægelser - blot troværdig rådgivning. Når du træder ind af døren, vil du straks opleve den uformelle stemning, hvor du hurtigt vil føle dig som en del af familien. Den jordnære kontakt og de rigtige løsninger er grundstenene i vores troværdighed.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her