Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til juridisk sagsbehandling

Sikkerhedsstyrelsens vision er at skabe stærke vækstvilkår og give forbrugere det bedste udgangspunkt for at træffe sikre valg om produkter. Derfor er nogle af vores helt centrale opgaver at overvåge alt fra sutter til fyrværkeri på det danske marked og at håndtere anmeldelser fra borgere, der oplever, at produkterne ikke lever op til kravene. 
 
Nu mangler vi en dygtig jurastuderende, der kan hjælpe vores jurister med sagsbehandling af overtrædelser inden for autorisations- og tobaksområdet.
 
Hvad forventer vi af dig? 
Du bliver ansat som studentermedhjælper i Team Jura, som hører under Kontor for Redesign. Vi er 14 medarbejdere, der går højt op i at sikre fremdrift og kvalitet i sags-behandlingen – og i at hjælpe hinanden med at løse vores opgaver.  
 
Din primære opgave bliver at vurdere anmeldelser fra borgere om overtrædelser på autorisations- og tobaksområdet og politianmelde sagerne, hvis de kræver det. Det indebærer bl.a. at skrive udtalelser til politiet. Desuden skal du hjælpe os med forskellige andre forefaldende juridiske opgaver. 
 
Vi forestiller os, at du er jurastuderende med interesse for forvaltnings- og strafferet, og at du har to-tre år tilbage af studiet. Og så ser vi gerne, at følgende afspejler dine fire stærkeste kompetencer:   

  1. Du er dygtig til at samarbejde. Du får en stor berøringsflade både internt og eksternt og kommer til at tale med mange forskellige mennesker i behandlingen af sager – fx borgere, anklagere og politi. Du møder alle med en løsningsorienteret, lyttende og positiv attitude. Også internt i teamet er du garant for sparring og videndeling. 
  2. Du er grundigheden selv. Vi arbejder med komplekse sager, der kan udløse store bøder, og er derfor meget omhyggelige i sagsbehandlingen. Du går systematisk og selvstændigt til værks, uanset hvilken opgave du skal løse, og du tjekker altid detaljerne en ekstra gang, inden du sender en anmeldelse eller udtalelse afsted. 
  3. Du er en dygtig formidler. Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt, så din modtager er helt med på, hvad du mener. Det gælder både, når du skriver en politianmeldelse, mailer med en kollega eller taler i telefon med en borger. 
  4. Du har stor respekt og forståelse for myndighedsarbejde. Der følger et særligt forvaltningsmæssigt ansvar med at arbejde i en styrelse, og det tager du på dig. Du står fast, når du ved, at du har ret – og du går tilbage og undersøger en sag nærmere eller spørger en kollega til råds, hvis du er det mindste i tvivl. 
Vi vil gerne have din hjælp ca. 10 timer om ugen.  
 
Vi klæder dig på til dit fremtidige job 
Som juridisk studentermedhjælper i Sikkerhedsstyrelsen får du både studierelevant erhvervserfaring og indsigt i arbejdet i en moderne, serviceorienteret og digital myndighed. Vi forventer, at du byder ind både fagligt og socialt, når du er her. Til gengæld har vi en klar ambition om, at du hos os: 

  • lærer at begå dig i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter 
  • skaber et godt netværk 
  • lærer at samarbejde med mange forskellige fagligheder 
  • bliver en bedre formidler 
  • løser opgaver, som er relevante for dit studie.  
Sådan ansøger du 
Du ansættes efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet. 
 
Send din ansøgning via link på http://www.sik.dk senest den 15. februar. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 8. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Mathilde Horsman Jensen på 33 73 20 28. Hvis du har spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Dan Bøgh Morthorst på 91 33 70 47. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig! 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her