Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til kompetenceudvikling i Fagligt Center

Har du lyst til at arbejde med kompetenceudvikling i Danmarks største forvaltning, og synes du, at det kunne være spændende at understøtte de politiske mål for børne- og ungeområdet? Så er stillingen som studentermedhjælper i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning garanteret noget for dig.  
 
Vi søger en skarp og ansvarsbevidst student til gruppen Kompetenceudvikling, Kommunikation og Ressourcer. Du vil indgå i Fagligt Centers vigtige arbejde med at forvalte kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere på kommunale dagsinstitutioner og skoler. Du vil hovedsageligt løse admi-nistrative opgaver indenfor kompetenceudviklingsområdet – og hjælpe til med ad hoc-opgaver, når der opstår behov for det.  
 
Arbejdsopgaverne vil være forskellige og kan bl.a. være
  • betjening og understøttelse af ledere og medarbejdere i kompetenceudviklingsgruppen  
  • mødeforberedelse og -opfølgning, fx mødematerialer, oplæg, praktiske forberedelser m.v.  
  • kommunikation og planlægning med interne og eksterne samarbejdspartnere  
  • administration af kompetenceudviklingsaktiviteter, fx deltagerlister, fraværsregistreringer  
Vi forventer, du 
  • læser på en relevant videregående uddannelse, f.eks. på et samfundsvidenskabeligt eller humanistisk fakultet  
  • er rutineret i Office-pakken, herunder især Excel, PowerPoint og Word  
  • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner  
  • forstår at arbejde procesorienteret med blik for planlægning, afvikling og opfølgning  
  • har analytisk sans og kan overskue større informationsmængder  
  • tager ansvar for opgaveløsningen og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre  
Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse den 1. februar 2018.  
 
Ansættelserne finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.
 
Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen.
Arbejdstiden er i dagtimerne og kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så de tager hensyn til dit studie.  
 
Arbejdsstedet er Børne- og Ungdomsforvaltningen, Gyldenløvesgade, 1600 København V.   
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kompetenceudvikling, Kommunikation og Ressourcer Julie Kock Clausen på 2365 2022 eller fuldmægtig Marie Louise Møller på 4024 1810.  
 
Søg stillingerne via nedenstående link senest onsdag den 17. januar 2018.  
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 23. januar 2018 kl. 12-15. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her