Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til koordinering af markedsføringsaktiviteter

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, til at hjælpe med at koordinere markedsføringsaktiviteter for vores efteruddannelsesafdeling. Aktiviteterne er fokuseret omkring markedsføring af webinarer, som en del af en content marketing strategi. Vi ser derfor gerne at du er åben som person, kan formidle til en alsidig interessentgruppe og har minimum 1 år tilbage på studiet.

Den ideelle kandidat er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for markedsføring.

Du bliver en del af UCLs Kommunikation og Markedsføringsafdeling og bliver tilknyttet teamet, der arbejder med Marketing og Events.

Din profil

Du…

  • Arbejder meget selvstændigt med din opgaver
  • Kan koordinere og sikre løbende opfølgning
  • Er struktureret, da du kommer til at håndtere mange aktiviteter på en gang
  • Kan skrive korte tekster til fx e-mail markedsføring
  • Kan løse opgaver med kort deadline
  • Er ikke bange for at stille spørgsmål ved tvivl
  • Er detaljeorienteret ift. sideopsætning og retskrivning

Vi tilbyder

En god arbejdsplads, hvor du har mulighed for at få hands-on erfaring med markedsføring og kommunikation.

Omfanget af opgaver vil variere, men i gennemsnit regner vi med 8-12 timer pr. uge.

Vi har stor respekt for dit studie, dine arbejdsdage vil derfor være planlagt af dig, sammen med teamet.

Du vil blive ansat efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Du vil blive aflønnet som studerende, hvis du kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse på en professionshøjskole eller tilsvarende uddannelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Arbejdsstedet er hjemmefra indtil videre. Når vi kommer tilbage til en mere normal hverdag, vil arbejdsstedet primært være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Der er også mulighed for at arbejde på Seebladsgade 1, 5000 Odense C.

Vil du vide mere om stillingen?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune Oxenvad på 50943561eller sgox@ucl.dk.

Ansøgning

Skriv en kort præsentation af dig selv, hvad du kan byde på og send ansøgningen samt CV via www.ucl.dk/job.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler online i uge 9.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.