Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Praksis- og Innovationshuset

Vi søger en studentermedhjælper med overblik og sans for service og detaljer, og som har en interesse i simulationstræning. Teknisk/digital snilde og interesse vil også være en fordel, men ikke et krav.
 
Det er vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel, da dine arbejdstider ofte vil ligge i forbindelse med større arrangementer, workshop osv. i huset. Du skal kunne arbejde selvstændigt i de stille perioder og bevare hovedet koldt, når der er travlt.
 
Om jobbet
I Praksis- og Innovationshuset danner vi rammerne for simulationstræning for alle uddannelser på Metropol, og vi gennemfører innovative udviklingssamarbejder med virksomheder.
 
Dine faste opgaver vil være at hjælpe med den daglige drift af huset, herunder:

  • Klargøring til undervisning og oprydning bagefter
  • Mærkning af udstyr
  • Opfyldning af depoter
  • Praktiske opgaver for/og med Sundhedsklinikken
  • Ad-hoc opgaver ved arrangementer og workshops. 
Om dig  
Du er imødekommende, servicemindet og selvstændig og har erfaring fra et servicefag.  
Derudover er du pligtopfyldende, mødestabil og nysgerrig på udstyr og teknologier.  
 
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde dig et spændende studiejob med mulighed for indsigt i den teknologiske verden inden for bl.a. hjælpemidler og sundhedsteknologier.  
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Arbejdstiden er 5-8 timer om ugen, men kan variere.  
Du ansættes som studentermedhjælper i henhold til HK’s overenskomst. Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen er afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget. Laveste sats er pt. 121,07 kr./time og højeste er 127,00 kr./time.  
  
Arbejdspladsen er beliggende i Praksis- og Innovationshuset, Sigurdsgade 26, 2200 Kbh. N.  
 
UCC og Metropol bliver til Københavns Professionshøjskole  
Den 1. marts 2018 fusionerer professionshøjskolerne UCC og Metropol. Vi bliver 2.000 medarbejdere og 20.000 studerende. Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.  
 
Vil du vide mere?  
Læs mere om Metropol og Praksis- og Innovationshuset på http://www.phmetropol.dk.  
 
Se Metropols strategi 2020 (en lille tegnefilm).  
 
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Harsløf på tlf. 2429 6527.  
 
Interesseret?  
Send en motiveret ansøgning via ansøger-knappen senest fredag d. 23. februar 2018.  
 
Vi forventer at afholde de første samtaler i uge 9 og 10 med henblik på ansættelse hurtigst muligt derefter.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her