Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere

Sydøstjyllands Politi, Horsens

Sydøstjyllands Politi søger et antal jurastuderende til stillinger som studentermedhjælpere i anklagemyndigheden med tiltrædelse snarest.

OM JOBBET
Som studentermedhjælper vil du blive placeret i advokaturen for Kvalitet og Udvikling.

Du vil primært komme til at beskæftige dig med:

• Behandling af sager vedr. erstatning inden for strafferetsplejen.
• Behandling af færdselssager og andre særlovssager, der kan afgøres udenretligt.
• Udfærdigelse af bødeforlæg, anklageskrifter, påtaleopgivelser mv. inden for forskellige sagskategorier.
• Behandling af sager vedr. lov om euforiserende stoffer.

OM DIG
Vi forventer, du har et højt juridisk niveau, er selvstændig, kan træffe beslutninger og har interesse for strafferet og straffeproces. Vi forventer, du har ”gå på mod” og er en god kollega.

Du bliver en del af en gruppe jurastuderende, så der bliver mulighed for at sparre med andre.
Ligeledes vil du komme til at arbejde på tværs af andre faggrupper, herunder politiansatte, administrative og jurister.
Det er et krav, at du er stud.jur., og at du har bestået 2. årsprøve.

Ansættelsesforhold

Stillingerne vil være til besættelse fra nu af og i løbet af det næste halve års tid.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer om ugen fordelt på 2 arbejdsdage. Der kan dog i kortere perioder – f.eks. i eksamensperioder – aftales andet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO’s fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Holmboes Allé 2, 8700 Horsens. Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte advokaturchef Maja Engfred på tlf.nr. 2931 1017.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vort rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du vedlægge en ansøgning og et CV samt anden relevant dokumentation ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler afholdes den 3. og den 6. juli 2020.

Sydøstjyllands Politi er én af 12 politikredse. Politikredsen dækker 7 kommuner: Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg og betjener ca. 450.000 borgere. Det gør vi fra lokaliteter i politikredsens 6 store byer, og hovedstationen – hvor bl.a. staben er placeret – ligger i Horsens. Vi er et hold på ca. 820 medarbejdere, og vor pay off er: ”Vi skaber tryghed”.

Du kan følge os på Twitter@SydOjylPoliti eller på facebook.com/politi.
Du kan læse mere om Anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk og om politiet på www.politi.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.