Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere søges til spændende opgaver inden for Cirkulær Økonomi og Affald i Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen søger 2 studentermedhjælpere til fastansættelse i styrelsens enhed for Cirkulær Økonomi & Affald.

Om Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 550 medarbejdere har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Studenterjobs i enheden for Cirkulær Økonomi & Affald
Cirkulær Økonomi & Affald varetager opgaver i forbindelse med affaldshåndtering, affaldsforebyggelse og regulering på jordforureningsområdet. Enheden arbejder pt. bl.a. med udvikling og understøttelse af den cirkulære økonomi – både på nationalt og på EU-plan. Vi arbejder endvidere med sagsbehandling af import og eksport af affald, producentansvarsordninger, genanvendelse og forebyggelse af affald samt affaldsdata.

Dine opgaver
Den ene stilling i import/eksport-teamet omhandler blandt andet arbejde med behandling af ansøgninger om import og eksport af affald. Du skal fx løse administrative opgaver i forbindelse med varsling af affaldstransporter, journalisere korrespondance, behandle aktindsigtssager, håndtere praktiske opgaver omkring ulovlig import og eksport af affald og inddatere oplysninger i vores transportdatabase.

Den anden stilling i ADS teamet omhandler blandt andet kvalitetssikring af indberettede data til affaldsdatasystemet, herunder at finde outliers i data, dialog med indberettende virksomheder. Derudover vil du skulle løse andre mere ad hoc prægede opgaver inden for enhedens arbejdsområder.

Din profil
Du er en ambitiøs samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig studerende, jurist, økonom, ingeniør e.l., med mindst 2 år tilbage af din uddannelse. Vi søger studenter med interesse inden for jura og sagsbehandling på miljøområdet. Det er en fordel, hvis du har haft EU-ret i forhold til stillingen inden import/eksport og/eller har flair for tal og kendskab til brug af programmer som Excel og databaser. Du er systematisk og grundig, og har ikke noget imod at tage uopfordret kontakt til virksomheder.

Du trives godt i et til tider travlt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø, arbejder selvstændigt og samarbejdsorienteret med fokus på at finde løsninger. Du har et godt humør og mod på at få et fagligt og praktisk indspark til studierne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, og vi forventer at du kan starte 1. januar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer -

Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af dokumenteret studieaktivitet.

Arbejdsstedet er Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odense C.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte funktionsleder Mikkel Clausen på tlf. 2238 5904.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, studiedokumentation og evt. uddannelsesbevis m.m. senest den 22. november 2020.

Vi planlægger at holde samtaler 1. december 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.