Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Byggeweb og Capture til Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen

Har du lyst til at arbejde med Byggeweb i en af landets største bygherreorganisationer og samtidig prøve det af i praksis, som du lærer på dit studie?  
 
I Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune søger vi nu 2-3 studentermedhjælpere, der skal hjælpe vores projektledere med at oprette projekter og bistå i driften af Byggeweb og Capture.   
 
Stillingerne er placeret i serviceområdet Byens Fysik i Center for Udførelse af Anlæg (CUA).   
 
I Byens Fysik tager vi os af de fysiske forandringer i København, fra byfornyelse til asfaltarbejde.   
Vi anlægger blandt andet byens parker, pladser og cykelstier. På anlægsområdet er vores årlige aktivitetsniveau i disse år i størrelsesordenen 1,1 mia. kr., og anlægsarbejdet foregår særligt i CUA.   
 
Om jobbet  
Som studentermedhjælper i en enhed i CUA skal du primært arbejde med Byggeweb og Capture. Du vil bl.a. skulle stå for at hjælpe med oprettelse af projekterne, i samarbejde med projektledere og byggeledere, samt bistå med den løbende oprydning i vores projekter. Endvidere skal du bistå med journalisering efter projekternes afslutning. Stillingerne er nyoprettede, så du kan også få mulighed for selv at være med til at definere opgaven.  
 
Hvem er du?  
Du er i gang med en uddannelse til fx cand. tech. i ledelse og informatik i byggeriet, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.  
 
Det er en forudsætning, at du kender til – og kan bruge – Byggeweb og gerne også Capture. Vi skal selvfølgelig nok lære dig vores måde at bruge det på.   
 
Derudover lægger vi vægt på, at du  
  • generelt har gode IKT-kompetencer  
  • er nysgerrig, initiativrig og tager ansvar for egne og teamets opgaver  
  • er servicemindet ift. vores ”kunder” og byder ind med humør og positiv energi ift. dine nærmeste kolleger  
Hvad får du til gengæld  
Du får blandt andet mulighed for at bruge de værktøjer, du lærer på din uddannelse i praksis, gode kollegaer og fleksibilitet i forhold til arbejdstiden.   
 
Løn og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten, og stillingerne er på 10-20 timer ugentligt, afhængigt af hvad der passer med dit studie. 
 
Er du interesseret?  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Specialkonsulent Kresten Theill Devantier Jensen på 2124 9128. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 25. februar 2018.  
Vi holder løbende samtaler i uge 9.
 
Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.  Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her