Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Center for HR og Uddannelse

Skarpe studerende med interesse for kortlægning, analyse og understøttelse af hospitalerne søges til Ledelse og Organisation

To ud af vores tre studentermedhjælpere har søgt nye udfordringer – derfor mangler vi dig! Du skal hjælpe os med opgaver inden for administration og udvikling af Region Hovedstadens ledelsesudviklingsprogram og bistå med støtte til enhedens øvrige projekter og opgaver.

En hovedopgave bliver at være udførende på den kvantitative evaluering af regionens ledelsesudviklingsprogram med ca. 2.000 årlige deltagere. Evalueringen skal danne baggrund for vores kontinuerlige forbedring af forløbene, så deltagere og i sidste ende deres medarbejdere og patienter/borgere får mest muligt ud af dem. Evalueringen skal også sikre, at vi kan dokumentere programmets resultater. Du kan læse om ledelsesudviklingsprogrammet her:

https://www.regionh.dk/job/Region-Hovedstaden-som-arbejdsplads/Karriere-og-kompetenceudvikling/Sider/Lederudviklingsprogrammet.aspx

Derudover får du mulighed for at hjælpe enhedens konsulenter med forskellige drifts- og udviklingsopgaver.

Konkret vil du komme til at løse disse opgaver:

  • projekt- og mødeplanlægning
  • dokumentation af interviews og workshops
  • udarbejdelse af skriftlige produkter som fx notater, sager og referater
  • udvikling og udsendelse af spørgeskemaer samt afrapportering herpå
  • driftsopgaver i øvrigt.
Vi ser gerne, at du lever op til så meget af følgende, som muligt:

  • har overblik og er god til konkret planlægning
  • er velskrivende
  • er selvstændig og ansvarsbevidst
  • kan lide – og er god til – at arbejde med kvantitative analyser
  • er studerende på en videregående uddannelse, fx sociologi, økonomi, folkesundhedsvidenskab eller statskundskab - med min. to år tilbage på studiet.
Det er en fordel, hvis du kender til spørgeskemaprogrammet SurveyXact, men ikke noget krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder til gengæld mulighed for at opnå praktisk erfaring med organisationsudvikling og ledelsesudvikling i en stor offentlig organisation. Du får også indsigt i strategiske indsatser i sundhedsvæsenet samt indsigt i udarbejdelse og opfølgning på evalueringer af komplekse emner. Du vil blive del af en sektion med gode kolleger i et dynamisk og uformelt miljø. Vi sørger for grundig oplæring indenfor de opgaveområder, som du skal varetage.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Henriette Holscher på telefon 20 55 93 84 eller mail: henriette.holscher@regionh.dk.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Du ansættes i en stilling på 15 timer pr. uge med stor fleksibilitet i forhold til dit studie.

Tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Arbejdsstedet er Center for HR, Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest den 17. september.

Vi holder ansættelsessamtaler den 24. og 28. september.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.