Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Facebook-siderne for Landskabsarkitektur og Skov- og landskabsingeniør uddannelserne

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) søger to studerende til at redigere vores Facebook-sider for bacheloruddannelsen Landskabsarkitektur og professionsbachelor-uddannelsen Skov- og Landskabsingeniør. Siderne har potentielle ansøgere til uddannelserne som målgruppe, og er en vigtig kanal i instituttets arbejde med rekruttering af nye studerende.  
 
Arbejdsopgaver  
Stillingen har to hovedopgaver:  
1) Opdatere Facebook-siden for din uddannelse med regelmæssige opslag, der præsenterer uddannelsen og studielivet på Landskabsarkitektur eller Skov-og landskabsingeniør  
2) Besvare evt. henvendelser til Facebook siden for din uddannelse  
 
Vi tilbyder et fleksibelt og studierelevant job med mulighed for at styrke dine formidlingskompetencer. Du vil have løbende sparring omkring indhold på siden med den ansvarlige kommunikationsmedarbejder for Facebook, Marianne Forti.  
 
Dine kompetencer  
- Du læser Skov- og landskabsingeniør eller landskabsarkitektur på bachelor niveau, gerne på andet år  
- Du er velformuleret og skriver korrekt  
- Du har et stort netværk på din uddannelse, så du kan holde dig opdateret på hvad der sker af faglige og sociale tiltag  
- Du er god til at arbejde selvkørende og planlægge din arbejdstid selv  
- Du kan sætte dig ind i målgruppens perspektiv og se formidlingspotentialet i det, der sker på din uddannelse.  
 
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.  
 
Arbejdstiden er i gennemsnit to timer om ugen, som primært går til at redigere siden og en gang imellem til at mødes med kommunikationsmedarbejderen. Ansættelsen løber fra 20 februar 2018 til og med 19. august 2019, under forudsætning af, at du er studieaktiv i hele perioden.  
 
Yderligere oplysninger  
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Marianne Forti på e-mail mhf@ign.ku.dk eller telefon 35325864.  
 
Ansøgning  
Send en motiveret ansøgning, bilagt cv, og evt. anbefalinger mv., elektronisk via jobsiden på http://jopportal.ku.dk, senest d. 16. februar 2018. Stillingen er med opstart den 20. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her