Studentermedhjælpere til Nationalmuseets nye børneoplevelser


Nationalmuseet søger 6 timelønnede studentermedhjælpere til museets nye børnesatsning.

Arbejdsområde
De primære arbejdsopgaver er:
• Bemanding af museets nye ”Kedsomhedsknap” i weekender og ferier. Et tryk på kedsomhedsknappen aktiverer en oplevelse, der gør dele af museet levende f.eks. ved skuespil: Knud Rasmussen viser sin rejsekuffert frem i den grønlandske udstilling, et orakel fra Delphi spår om fremtiden i Antiksamlingen, og en brandvagt fortæller om Københavns brand i Danmarkshistorier.
• Arbejdet omfatter, at du kan appellere til publikums sanser ved at formidle i udklædning og dramatisere hændelser. I forbindelse med afviklingen vil der være forskellige praktiske opgaver.

Kvalifikationer
Kedsomhedsknappen er en del af et større satsningsområde, hvor Nationalmuseet i 2018 vil arbejde intenst på at skabe spændende, lærerige og overraskende oplevelser for børn.

Målet er, at børnene skal have det sjovt og blive nysgerrige på fortiden, når de besøger museet. Derfor leder vi efter dig, som:
• er en begejstret, nærværende og levende fortæller
• kan lide at arbejde med børn
• har god føling med publikum og kan målrette din formidling herefter
• er god til at inddrage børnene i oplevelsen på en vedkommende måde
• kan sætte dig grundigt ind i det stof du skal formidle
• har en lille… eller stor skuespiller i maven, der gerne vil ud
• er fleksibel og villig til at træde til, når der er brug for ekstra hænder

Vi ser for os, at du f.eks. studerer inden for et af følgende fagområder: Historie, pædagogik, antropologi, etnologi, arkæologi eller lignende. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med omvisninger, storytelling eller teater/rollespil tidligere, men det er ikke en forudsætning. Vi sørger for, at du får den oplæring, der er brug for, så du bliver klar til opgaven.

Løn og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være gennemsnitlig under 8 timer om ugen, dog mere i højsæsonerne og du skal påregne arbejde i ferieperioder, helligdage og i weekender. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden din ansættelse.

Stillingerne ønskes besat fra 1. juni 2018.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. .

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside http://www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest onsdag den 25. april 2018.

I forbindelse med samtalerne vil de indkaldte kandidater blive stillet en lille mundtlig formidlingsopgave, som skal udføres i en af Nationalmuseets udstillinger.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til projektleder Rikke Tjørnehøj på telefon 4120 6059 eller projektleder Anne Lisbeth Schmidt på telefon 4120 6477


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 730 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling, Bevaring, Udvikling, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på http://www.natmus.dk Se mere om Nationalmuseet på http://www.natmus.dk




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Timelønnede om- og undervisere

Nationalmuseet

København
Nationalmuseet søger 2 motiverede om- og undervisere til museets forskellige samlinger. Det drejer sig om følgende stillinger: - Om- og underviser til Middelalder og Renæssance - Om- og underviser til Religion og kulturmøder. Skriv i din ansøgning, ...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018