Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studerende søges til Godt Smil klinikkerne i Århus

Godt Smil Tandlægerne søger ambitiøse tandlæge eller tandplejerstuderende til vore klinikker i Århus

Er du studerende på tandlægeskolen i Århus og en af de, der er ambitiøse på faget så se her.

Vil du lære mere om faget? Har du lyst til at du arbejde tæt sammen med dygtige tandlæger og tjene lidt ekstra? Så skal du søge jobbet som studentermedhjælp til at hjælpe på Godt Smil klinikkerne i Århus og omegn.

Hvad skal du lave?

Du kommer til at assistere vores tandlæger i diverse behandlinger så som:

  • Operative behandlinger (amotio, retrograde fyldninger, lapoperationer)
  • Ekstraktioner
  • Endodontiske behandlinger
  • Undersøgelser og tandresninger

Derudover vil du få selvstændige opgaver så som:

  • Tage røntgenbilleder
  • Sterilisationsopgaver
  • Receptionistopgaver

Arbejdsdagene og arbejdstiderne

Godt Smil har klinikker i Århus C., Risskov og Højbjerg. Desuden kan Godt Smil Horsens og Godt Smil Skanderborg også være en mulighed.

På flere af vore klinikker har vi lørdagsåbent og der har vi ofte brug for ekstra hjælp. Det kan også være i ferieperioder (efterårsferie, vinterferie, sommerferie) ligesom vi på nogle klinikker arbejder med sene åbningstider.

Der kan også være mulighed for at blive tilknyttet som tilkaldevikar ved sygdom.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Ud over løn efter overenskomst får du værdifuld praktisk erfaring, der gør at du vil være forrest i køen når Godt Smil søger dygtige unge behandlere i fremtiden.

Du vil hurtigt indgå som en del af teamet og dermed få god sparring og viden fra de tandlæger du kommer til at arbejde sammen med.

Samtidig bliver du en del af et miljø hvor vi både tager vort arbejde og vore patienter dybt seriøst men samtidig også har det sjovt med hinanden.

Læs meget mere om Godt Smil og det at være ansat på www.godtsmil.dk.

Send dit CV samt en kort beskrivelse af dig selv og dine præferencer i forhold til arbejdstider og arbejdsdage ind via linket. Så vil HR medarbejder Anders Vandsø Pedersen kontakte dig og formidle kontakt til klinikkerne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.