Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

STUDERENDE TIL DATABEHANDLING

Økonomisk Institut, Københavns Universitet søger en eller flere dygtige og grundige studerende til at indgå i et større forskningsprojekt med titlen ”Labor Market effects of Automation, Offshoring and Multinationals”. Projektet ledes af professor Jakob Roland Munch. I projektgruppen indgår adjunkt Morten G. Olsen, postdoc Björn Arnarson samt flere andre forskere fra ind- og udland.

Læs mere om projektet her.

Arbejdsopgaver:

Databehandling og -bearbejdning i SAS og Stata. Forudgående erfaring med disse programmer er derfor en fordel men ikke en nødvendighed. Mange opgaver vil involvere behandling af registerdata fra Danmarks Statistik. Du vil assistere forskerne i dataarbejdet og i arbejdet med kvantitative/økonometriske problemstillinger. Hertil kommer mindre, forefaldende opgaver af varierende form og indhold. Arbejdet foregår i samarbejde med forskere, ph.d.-studerende og andre forskningsassistenter i Danmark og udlandet, og gode engelskkundskaber er derfor en nødvendighed.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er fleksibel, men forventes i gennemsnit at ligge på ca. 5-15 timer om ugen.

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35. Minimumstimelønnen er kr. 124,18. Du vil blive løn-indplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

En forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution. Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgning indeholdende CV, karakterudskrift og kontaktoplysninger sendes elektronisk via KU´s jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 1. oktober 2020.

Stillingen tiltrædes så hurtigt som muligt. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Professor Jakob Roland Munch på e-mail: jakob.roland.munch@econ.ku.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.