Studie- og karrierevejleder

2 barselsvikariater 
 
Vil du være med til at udvikle og implementere studieunderstøttende tiltag for studerende på SCIENCE? Vil du bidrage til at øge den studerendes handlekompetence i eget studieliv? Så har vi brug for dig! 
 
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved Københavns Universitet søger to kolleger til sektion Studie- og Karrierevejledning i SCIENCE Uddannelse.  
 
Stillingerne er til besættelse den 15. maj og den 1. juli 2018. Stillingerne er tidsbegrænsede i 6 måneder med mulighed for forlængelse. 
 
Om stillingen  
Vejledningsopgaven indebærer vejledning af de studerende i uddannelsernes regler og muligheder, planlægning og håndtering af den enkeltes uddannelsesforløb samt karriereovervejelser. Det foregår via samtaler face-to-face, per telefon og mail.  
 
Vi vejleder rigtig mange studerende, så du skal have lyst til at være i kontakt med mange mennesker.  
 
Ud over vejledningsopgaven skal du kunne løfte opgaver inden for flere af følgende områder: 

  • Gennemførsels- og fastholdelsesinitiativer 
  • Brobygning og studieintroduktion 
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og systematisk og kan få dine opgaver ud over rampen.  
 
Du skal kunne lide at samarbejde om opgaver, og du skal kunne navigere i en kompleks  
politisk styret organisation.  
 
Vi lægger også vægt på, at du 
  • er kandidatuddannet
  • har vejledererfaring - helst fra KU 
  • har kendskab til universitetsverdenen 
  • kan sætte dig ind i og holde dig ajour med de relevante love og bekendtgørelser 
  • trives med at arbejde i et miljø med hastige forandringer hvor opgaverne skal prioriteres 
  • er en god kollega med en positiv indstilling til dit arbejde og til samarbejde 
Vi tilbyder  
  • et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job 
  • engagerede og gode kolleger 
  • et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone 
Om os 
SCIENCE Uddannelse har ca. 70 medarbejdere og varetager den daglige administration, drift og udvikling på uddannelsesområdet. Stillingen er placeret i Sektion Studie- og Karrierevejledning, som består af 17 medarbejdere og en sektionsleder. 
 
Sektionens primære opgave er at udvikle og drifte studieunderstøttende initiativer og aktiviteter på fakultetet. Det betyder, at vi arbejder med studie- og karrierevejledning, studieintroduktion, kommunikation på web og meget andet. Vi samarbejder desuden med vores kolleger i resten af SCIENCE Uddannelse om den løbende udvikling af administrative processer, som har betydning for de studerendes uddannelsesforløb og trivsel. 
 
Vi har brug for engagerede og selvstændige kolleger, der er indstillede på mange forskelligartede arbejdsopgaver, og som kan være en del af et hold, hvor alle bidrager og er fleksible.  
 
Ansættelsesforhold 
Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid men din arbejdstid vil i høj grad være bestemt af åbningstider. 
 
Spørgsmål til stillingen kan rettes til vejledningsfaglig koordinator Anine Skjøt Møller på tlf. 3533 4953 eller sektionsleder Gitte Henchel Madsen på tlf. 3532 4277.  
 
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest torsdag den 25. februar 2018. Samtalerne foregår i uge 10.  
 
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr. 
 
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:21. februar 2018

Adfærdsrådgiver til Forbrugerpolitisk Center

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Frederiksberg
Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj velfærd for forbrugerne. Vi er ca. 280 engagerede kollegaer, der...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:19. februar 2018

AC-fuldmægtig

Copenhagen Business School

Frederiksberg
til Graduate House Til Graduate House, der er en afdeling under Studieadministrationen på CBS, søges en AC-fuldmægtig til ansættelse pr. 1. april 2017. Graduate House er, udover et hus med undervisningslokaler og skønne studiearealer, også hjemsted ...
Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

The Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology (Danstem) at the Faculty of Health & Medical Sciences at the University of Copenhagen is looking for an Academic Employee to join the Sedzinski laboratory starting on April 1, 2018.

DanStem

Frederiksberg
Background: The Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology DanStem has been established as a result of a series of international recruitments coupled with internationally recognized research groups focused on insulin producing beta cells a...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

AC-medarbejder

Copenhagen Business School

Frederiksberg
Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) søger en akademisk medarbejder til en administrativ stilling 30 timer ugentligt til Center for Ejerledede Virksomheder (CEV) ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School (CBS). CEV blev etableret den ...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Akademisk medarbejder til HD

Copenhagen Business School

Frederiksberg
Akademisk medarbejder til HD-uddannelserne med flair for kommunikation og interesse i sagsbehandling, Copenhagen Business School CBS søger en akademisk medarbejder til at indgå i et velfungerende og professionelt sekretariat, hvor vi vægter kvalitet...