Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studiejob i Eurofins VBM Laboratoriet A/S som timelønnet laboratorieassistent

Firmabeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet - Geoteknik
Eurofins VBM laboratoriet – Geoteknik tilbyder en bred vifte af laboratorieanalyser og feltundersøgelser. Vi har mange års erfaring med både små og store projekter - alt fra kunstgræsbaner, boliger, motorveje, jernbaner/metro til store broforbindelser. Derudover hjælper vi vores kunder med miljødelen i anlægsprojekter, hvor specielt overskudsjord ofte er en betydelig del af projektet. Vores analyser udføres på en række forskellige materialer til anlægsprojekter heriblandt vejmaterialer og tilslagsmaterialer til beton og asfalt (grus-, sand, ler samt materialer stabiliseret med cement og/eller kalk).

Er du på udkig efter et studiejob inden for geoteknik, hvor du vil få ansvar for en række laboratorieforsøg? Så er denne mulighed måske noget for dig!

Jobbeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet A/S i Rødovre søger enten en laborantstuderende eller universitetsstuderende inden for geo/miljø til stillingen som timelønnet laboratorieassistent til afdelingen for geoteknik til aften og weekendarbejde.

Eurofins VBM Laboratoriet A/S tilbyder et job med studierelevans og god erfaring til dit cv, hvor du får mulighed for at blive tryg i arbejdsgangen i et laboratorie. Din primære funktion vil være at udføre forskellige laboratorieforsøg dette kunne eksempelvis være standard proctor, sigteanalyse, vibrationsindstampning. Dine arbejdsopgaver vil derudover også bestå af forfaldende arbejde.

Du vil få en arbejdsplads med frihed under ansvar, hvor du i aftentimerne skal kunne arbejde selvstændigt.

Hos os har du mulighed for at præge hverdagen, hvad enten det angår idéer til nye arbejdsområder samt brug af ny teknologi eller andre tiltag til gavn for både virksomhed og medarbejdere. Der er meget kort vej mellem ledelsen og medarbejderne og koblet med en uformel stemning, søger vi at få det meste ud af vores medarbejderes viden og ideer.

Kvalifikationer

  • Du er enten laborantstuderende, ingeniørstuderende eller studerer geologi eller lignede. Du kan både være på din bachelor eller kandidat ift. at søge stillingen
  • Du er selvkørende, positiv og har et stort drive
  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og arbejder struktureret og systematisk
  • Arbejdsopgaverne kræver, at du forstår, skriver og taler dansk, samt har kendskab til Office-pakken
  • Enkelte arbejdsprocesser kan være fysisk krævende, hvorfor det er vigtigt, at du trives med dette

  • Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.