Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studiejob i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Juridisk kontor søger studentermedhjælp 8 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
 
Juridisk kontor er et mindre stabskontor med kontorchef, tre jurister og sekretær, der refererer til direktøren. Vores opgaver i afdelingen er rådgivning af kollegaer i forvaltningen, fortrinsvis familiegrupperne samt sekretariat for Børn og unge-udvalget.
 
Vi søger en ny kollega, der kan hjælpe os med de administrative opgaver i forbindelse med møderne i Børn og unge-udvalget. Der afvikles møder ca. hver 14. dag, og udvalget behandler ca. 130 sager årligt. Dine arbejdsopgaver bliver – i samarbejde med afdelingens jurister og sekretær – at udarbejde dagsorden til møderne, indkalde parter, udsende sagsmateriale til medlemmer af Børn og unge-udvalget, til advokater og andre, korrespondance med familier og advokater efter møder m.m.
 
Du vil få et godt indblik i, hvordan et børn og unge-udvalg arbejder og hele administrationen for at få en sag forelagt for Udvalget. Du vil også få solid viden om tvangsbestemmelserne, og hvordan de behandles i et børn og unge-udvalg.
 
Vi forventer, at du:

  • Studerer til socialrådgiver. Vi foretrækker studerende med interesse i børneområdet, og det vil være en særlig fordel, hvis du er tilmeldt kurset om børn med særlige behov eller har været i praktik i en familiegruppe.
  • Er fleksibel, selvstændig og systematisk
  • Er velformuleret 
    Løn og ansættelsesforhold:
    Stillingen løber i perioden snarest muligt til 31.12.2018 med mulighed for evt. forlængelse. Arbejdstiden vil være 8 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst for kommunalt ansatte studenter.
     
    Ansøgning:
    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Allan Ramsgaard på tlf. 99 31 27 05 eller sekretær Annette Andreasen på 99 31 27 13.
     
    Ansøgningsfrist er søndag den 22. april 2018 kl. 24.00.
     
    Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. april 2018. Der er dog forbehold for eventuel konflikt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her