Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studiekoordinator til socialrådgiveruddannelse

Er du god til at planlægge, strukturere og organisere? Er du udviklingsorienteret og har let ved at samarbejde med mange forskellige mennesker, så kan det være dig vi mangler til en ledig stilling som studiekoordinator.

Til socialrådgiveruddannelsen mangler vi en tværgående studiekoordinator på fuld tid til afdelingerne i Esbjerg og Aabenraa.

Du har lyst og evner til at arbejde med organisering af pædagogiske processer og kvalitetssikring af uddannelserne.

Du skal have talent for at samordne daglige driftsopgaver og lyst at indgå i den kontinuerlige udvikling af uddannelsen.

Om jobbet
I samarbejde med studielederne er det din opgave at koordinere den daglige drift af uddannelsen på Campus Esbjerg og Campus Aabenraa i forhold til studerende, undervisere, andre koordinatorer og studieadministration.

Det omfatter bl.a.:

  • Opgaver relateret til uddannelsesdriften f.eks. skemalægning og skemaændringer, valg af valgmoduler, eksaminer og prøver
  • At bidrage til at uddannelsen lever op til vores kvalitetssikringssystem
  • Kontakt til og samarbejde med uddannelsens undervisere og semesterkoordinatorer
  • Kontakt til uddannelsens eksterne underviserkorps
  • Sagsbehandling af studentersager vedr. merit, optagelse mv.
  • Planlægning og gennemførsel af events f.eks. dimissioner, studenterfaglige arrangementer
  • Projektledelse af ad hoc-opgaver på uddannelsen eller i instituttet på tværs
Din profil og baggrund
Vi søger en person som:

  • har en relevant kandidatuddannelse eller professionsbacheloruddannelse evt. med overbygning.
  • er god til at planlægge og koordinere arbejdsopgaver
  • er god til at formidle og kommunikere præcist i skrift og tale
  • har systemforståelse og evner hurtigt at sætte sig ind i digitale systemers anvendelse
  • er udadvendt og løsningsorienteret i sin tilgang til opgaver og samarbejde med andre
Du må gerne have erfaring fra uddannelsesverdenen, kendskab til undervisning på videregående uddannelser, interesse for uddannelsesplanlægning og læringsprocesser samt erfaring med kvalitetssikring og systematiske arbejdsprocesser.

Jobbet er udfordrende og varieret, og du vil få et betydeligt selvstændigt ansvar. Vi søger derfor først og fremmest en person, som kender sig selv, sin faglighed og sine grænser og som kan indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker.

Om afdelingen
Uddannelsen er placeret i Institut for samfundsfag og kommunikation og ledes til dagligt af to studieledere. Uddannelsen har 32 fastansatte undervisere, to studievejledere og en praktik- og praksiskoordinator samt en række eksternt tilknyttede undervisere og ca. 900 studerende.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse 1. marts 2021.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Du kommer til at samarbejde med kolleger i en afdeling præget af hjælpsomhed, hvor let til smil er en stor fordel og hvor vi støtter op omkring hinanden.

Dit primære arbejdssted er i Esbjerg og du vil referere til studielederen i Esbjerg. Du skal dog forvente at skulle være til stede på Campus Aabenraa med mellemrum.

Information
Har du brug for at vide mere om stillingen, inden du søger den, kan du kontakte studieleder Britta Martinsen på tlf. 7266 2969, Esbjerg eller studieleder Camilla Moesgaard tlf. 7266 2936, Aabenraa.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med dokumentation via linket senest den 14. januar 2021 klokken 23.59, og skriv, hvor du har set opslaget. Vi forventer at afholde samtaler den 21. januar 2021 fra kl. 14.00. på Campus Esbjerg.

Om os
UC SYD er den største videregående uddannelses- og vidensinstitution i Syd- og Sønderjylland. Vi uddanner lige nu ca. 6.200 studerende på 16 grunduddannelser. De uddanner sig for eksempel til lærere, pædagoger, sygeplejersker eller socialrådgivere, som er de fire største. Eller på en af de mindre som lyddesigner, bioanalytiker, administrationsbachelor eller den nye professionsbachelor i skat. Mange af dem vender tilbage til os for at videreuddanne sig og fx tage en diplom- eller akademiuddannelse senere i livet. Samtidig forsker vi i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for os. Vi er 670 ansatte på fire campusser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer. Læs mere om os på ucsyd.dk.







Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.