Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studiemedarbejder til Institut for Matematiske Fag

Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet søger en medarbejder med start 1. maj 2019.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver kommer primært til at relatere sig til understøttelsen undervisning. De konkrete opgaver er:

  • Understøttelse af uddannelsesledelsen, særligt med fokus på at udarbejde og implementere en administrativ understøttelse af tre nye studieledere.
  • Opbygge og understøtte instituttets indsatser inden for efter- og videreuddannelse.
  • Samarbejde med viceinstitutleder om nyoprettet projektkursus, underviser-teams og årlig afrapportering.
  • Kursussekretær og tropsfører for nogle af instituttets store kurser.
  • Understøttese af undervisningsudvalget.
  • Back-up for studieadministrationen i perioder med mange opgaver.
  • Hvis du har kompetencer inden for matematik, LaTeX eller programmering, så vil vi prioritere at give dig opgaver inden for disse områder også.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du

  • Har en akademisk uddannelse
  • Er glad for data og datakvalitet.
  • Kan skabe overblik over processer og data.
  • Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har kendskab til uddannelsesadministration og/eller instituttets uddannelser.
  • Er åben, venlig og imødekommende og som kan prioritere, når der en gang imellem kommer mange opgaver og forespørgsler oven i hinanden.
  • Er omhyggelig og grundig, og som gerne sætter en ære i at få opgaverne løst helt korrekt.
  • Er indstillet på, at du også skal løse nogle opgaver af mere praktisk karakter.
Om os
Institut for Matematiske Fag er et mindre institut på Københavns Universitet. Vi er en administrativ gruppe på 13 personer med forskellige baggrunde og fokus på et sammenhold, hvor alle kan hjælpe alle. Vi forventer, at alle medarbejdere selv kan organisere deres tid og arbejde selvstændigt med deres opgaver. Vi har løbende fokus på kompetenceudvikling.

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker som AC-fuldmægtig efter overenskomst mellem Finansministeriet og Den akademiske centralorganisation. Løn efter anciennitet. Der kan evt. forhandles tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Stillingen er tidsubegrænset.

Arbejdsstedet er Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Katja Thorseth: kat@math.ku.dk eller 35320675.

Ansøgning mv.
Send ansøgning bilagt cv elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 27. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler den 6. marts 2020.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.