Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studievejleder, der brænder for at arbejde med studerende med nedsat syn til Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

Brænder du for at støtte og vejlede studerende? Kunne du tænke dig at styrke studerende med synshandicap i at blive selvhjulpne i deres hverdag på en videregående uddannelse?

Som studievejleder i Rådgivningen på IBOS vil du arbejde med at sikre, at unge med nedsat syn kommer gennem uddannelsessystemet.

Du vil være med til at støtte dem gennem vejledning, kompenserende ordninger og i at skabe brobygning mellem systemer. Så kan du lide vejledning, brede samarbejdsflader og har du viden om videregående uddannelser og specialområdet, så læs med.

Vi søger en ny kollega med relevant viden om videregående uddannelser og med relevant uddannelse – gerne en vejlederuddannelse. I stillingen ligger opgaver i forhold til studievalgsvejledning, gennemførselsvejledning og et særligt fokus på overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

Lidt om dig

  • Du er akademisk uddannet med relevant erfaring og efteruddannelse
  • Du har viden om uddannelsessystemet med særlig vægt på videregående uddannelser
  • Du har erfaring inden for undervisning, formidling og coaching
  • Du er empatisk og evner at sætte dig i andres sted
  • Du har særdeles gode samarbejdskompetencer
  • Du har lyst til løbende at lære og til at arbejde med mennesker med nedsat syn
  • Du har gode skriftlige kompetencer og formår at arbejde selvstændigt

Det daglige arbejde foregår i Rådgivningen med 54 medarbejdere, i et levende arbejdsmiljø i tæt dialog med brugerne af studievejledningen (studerende, SPS-vejledere, undervisere mfl.). Du vil indgå i et tæt kollegialt og fagligt samarbejde med bl.a. socialrådgivere, ergoterapeuter og IKT-konsulenter samt andre medarbejdere på IBOS – og naturligvis med vores andre studievejledere.

Din rolle bliver i høj grad at være koordinator mellem den studerende og de mange instanser omkring den studerende. Derfor skal du synes, det er sjovt at være brobygger og formå at have mange bolde i luften.

Lidt om opgaverne

  • Vejledning i forbindelse med specialpædagogisk støtte og synskompenserende hjælpemidler
  • Opgaver indenfor studievalgs- og gennemførselsvejledning
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre vejledningstilbud
  • Koordinator for IBOS mentorordning
  • Netværksdannelse med bl.a. synskonsulenter og SPS-vejledere
  • Undervisning på kurser og uddannelser for synsprofessionelle og studerende
  • Formidling af erfaringer, ny viden og aktuel information
  • Evt. undervisningsopgaver uden for IBOS

Du skal være indstillet på at arbejde i et miljø, der hele tiden er under forandring med nye opgaver og udvikling. Det stiller store krav til din fleksibilitet og samarbejdsevne. Det giver samtidig mulighed for, at du kan præge dit arbejdsområde.

IBOS giver dig

  • Et arbejde i et mangfoldigt hus med nationale og internationale forpligtelser
  • Et højt og inspirerende aktivitetsniveau
  • Et godt arbejdsmiljø med super dygtige kolleger
  • En arbejdsplads i smukke omgivelser
  • Grundigt tilrettelagt oplæring med kollegial supervision

Stillingen er normeret til 37 timer ugentlig og kan tiltrædes snarest.

Vil du vide mere
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte souschef Kenneth Hartmann på 3945 2304 eller studievejleder Tina Thøgersen 3945 2596.

Ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår følger principperne i Ny Løn og den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL for Københavns Kommune og Akademikernes Centralorganisation. Lønindplacering vil ske efter forhandling med den faglige repræsentant for AC gruppen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og dokumentation for uddannelse.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 21. oktober 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. oktober.

Om IBOS
IBOS er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. IBOS tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. I vores studievejledning tilbyder vi vejledning og rådgivning til studerende med alvorlig synsnedsættelse og blindhed. Se mere på www.ibos.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.