Studievejleder til RUC Studie- og Karrierevejledning - barselsvikariat

Interesserer du dig for videregående uddannelser og studie- og karrierevejledning? Vil du være med til at udvikle, implementere og drifte studie- og karrierevejledningstilbud til studerende? Så er du måske lige den kollega vi mangler.

Studie- og Karrierevejledningen på RUC
Vi tilbyder studie- og karrierevejledning til alle ansøgere og studerende på Roskilde Universitet. Vores opgaver favner bredt og indebærer blandt andet:

  • Vejledning af potentielle ansøgere om uddannelsesvalg, optagelse, krav og karrieremuligheder
  • Vejledning af studerende om valg undervejs i uddannelsen, muligheder, studietvivl, studieplanlægning, trivsel, kompetenceafklaring, faglig profil og overgang til arbejdsmarkedet
  • Særlige tilbud til sårbare studerende og studerende med funktionsnedsættelse

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
  • Varetagelse af daglig drift i et studenterrettet perspektiv, herunder vejledning af ansøgere og studerende via mail, telefon, personlige samtaler, kollektive arrangementer og afholdelse af oplæg og workshops samt sparring med studievejlederkollegaer
  • Planlægning og afvikling af større kollektive arrangementer
  • Evaluering og dokumentation af vejledningsaktiviteter og indsatser
  • Løbende udvikling af tiltag og indsatser, der understøtter opnåelse af mål i strategi for studie- og karrierevejledningen på RUC i relation til universitetets overordnede mål inden for rekruttering, gennemførsel af uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet

Den rette kandidat har en stærk faglighed kendetegnet ved:
  • Vejledningsfaglige kompetencer, viden om læring og en pædagogisk forståelse fra fx vejledning eller undervisning og gerne erfaring og uddannelse inden for vejledning af studerende og/eller tilrettelæggelse af (lærings)forløb
  • Erfaring med at arbejde med tilrettelæggelse af (lære)processer og kompetenceudvikling samt facilitering af både projekter, forløb, workshops etc.
  • Kendskab til eller interesse for universitetsuddannelser og gerne RUC’s uddannelsesprofil
  • Flair for at kunne kommunikere klart og tydeligt skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:
  • Er initiativrig og brugerorienteret
  • Tager selvstændigt initiativ og indgår konstruktivt i fælles opgaveløsning
  • Er struktureret og systematisk
  • Er imødekommende, dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer og har blik for at inddrage relevante parter

Hvad kan vi tilbyde?
Stillingen er et barselsvikariat til og med 31. marts 2021 med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et energisk og engageret team, hvor tonen er uformel, og hvor faglighed, fællesskab, professionalisme og trivsel står højt på dagsordenen. Vi har forskellige fagligheder, som tilsammen medvirker til at skabe kvalificeret studie- og karrierevejledning, og vi arbejder på tværs af hele universitetet, for at sikre et sammenhængende og uddannelsesnært vejledningstilbud for ansøgere til og studerende på RUC's uddannelser.

Som vores nye kollega får du:
  • Mulighed for at sætte dit præg på RUC’s studie- og karrierevejledningsindsats
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Gode muligheder for at afprøve nye ideer og skabe konkrete resultater
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode rammer for kollegial sparring og samarbejde på tværs
  • Kollegaer med godt humør og høj faglighed

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er et barselsvikariat og en fuldtidsstilling (37 timer).
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. september 2019.

Yderligere oplysning kan fås hos leder af studie- og karrierevejledningen Stine Floutrup på tlf. 4674 2392 eller mail snf@ruc.dk.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 28. juli 2020
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 30. juli.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Studie- og Karrierevejledningen på RUC
Studie- og karrierevejledningen er en del af afdelingen Uddannelse og Studerende (US), som er en del af RUC Administration. US varetager ud over studie- og karrierevejledning en lang række opgaver i relation til studieadministration, uddannelsesplanlægning og kvalitetsarbejde. Alle opgaver løses med udgangspunkt i at skabe de bedste forhold for uddannelserne og de studerende med udgangspunkt i RUC’s kerneopgave: uddannelse og det strategiske indsatsområde: de studerende i centrum.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.