Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studsgården på Østerbro søger pædagog til vuggestueafdelingen

Den Integrerede Institution Studsgården søger en pædagog, der kan starte snarest muligt. Stillingen er i vores vuggestue og er på 37 timer om ugen. 

Vuggestuearbejdet er noget helt særligt! Det er her barnet for første gang skal skabe dybe relationer til børn og voksne uden for familien. Dette møde kan på mange måder være definerende for barnets videre liv, og arbejdet med vuggestuebarnet kræver derfor også, at du er noget helt særligt. Det kræver at du er nærværende, og at du kan skabe en tryg og genkendelig hverdag fyldt med leg og spændende udfordringer. I det hele taget skal du være en person, som et barn mellem 0 og 3 år har lyst til at knytte sig til. Ofte er forældrene også nye i institutionsverdenen, så dem skal du også kunne samarbejde med.

Vi søger en pædagog, som har masser af gåpåmod og faglige ambitioner. Du har et godt overblik og er god til at organisere og skabe rammer, som fremmer roen i børnegruppen og samarbejdet med kollegaerne. Du er tydelig og anerkendende i din kommunikation med både børn og voksne og kan give og modtage feedback.

Vi er en familiepladsinstitution, hvilket betyder, at vi har et udvidet samarbejde med nogle af de forældre, der har børn i institutionen. Det betyder også, at vi arbejder med praksisfortællinger på personalemøder, refleksionsmøder, til forældresamtaler, og hvor det ellers er relevant. Du skal altså være åben for, at din praksis bliver sat under lup.

Vi har et rigtig godt samarbejde og en god stemning i vuggestuen og søger dig, der kan bidrage til at opretholde dette.

Studsgården har åbent fra kl. 7.00 til 17.15 fra mandag til fredag og ligger på Østerbro i gåafstand til både S-tog og busser. Vi har en stor opdelt legeplads til vuggestue og børnehave og et stort indeareal med bl.a. sal og kuglerum. P.t. har vi 74 vuggestuebørn fordelt på 6 stuer, 88 børnehavebørn fordelt på 4 stuer, 6 basisbørn inden for autismespektret samt ca. 40 ansatte af begge køn og i alle aldre i Studsgården.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carsten Fjølner på 2259 3918.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 7. juli 2020
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.