Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Patientsikkerhed søger studentermedhjælpere

Har du lyst til at få studierelevant erfaring og anvende dine kompetencer i et studenterjob i en politisk styret organisation med stærk faglighed? Så er du måske vores nye kollega i Tilsyn & Rådgivning Øst i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Om enheden
Tilsyn og Rådgivning Øst er en enhed, der varetager tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer inden for Region Hovedstadens og Region Sjællands område. Derudover yder vi sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i relation til bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, miljøsager, retslægelige ligsyn, kosmetisk behandling og trafikmedicin.

Enheden er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt. Vi er omkring 70 medarbejdere, herunder læger, sygeplejersker, tandlæger, folkesundhedsvidenskabskandidater, andre akademikere og administrativt personale. Herudover er vi en velfungerende uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin.

Dit arbejde
Dine arbejdsopgaver bliver af mere administrativ karakter, men med mulighed for udvikling. Du vil primært komme til at beskæftige dig med:

  • Oprettelse af sager i relation til styrelsens ordinations- og overvågningsprogram
  • Behandling af patientjournaler
  • Forberedelse til sundhedsfaglig vurdering af kørekortssager
  • Håndtering og behandling af henvendelser vedr. alternativ behandling og kosmetisk behandling
  • Koordinering af københavnerligsyn
  • Journalisering af afgørelser, mails fra miljøpostkassen mv.
  • Ad hoc-opgaver, herunder printopgaver, scanning mv.
Du vil indgå i et team af studenter, der løser en række opgaver i enheden, og du vil løbende blive introduceret og oplært til at kunne varetage dine arbejdsopgaver.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er studerende på en lang videregående uddannelse. Vi søger bredt, og du kan derfor studere fx sociologi, folkesundhedsvidenskab, antropologi, statskundskab, biologi m.fl. Det afgørende er, at du har interesse for det sundhedsfaglige område, som enheden beskæftiger sig med, og er nysgerrig på at arbejde i en politisk styret organisation.

Derudover forventer vi, at du har gode kommunikationsevner, skriftlig såvel som mundtlig, arbejder hjemmevant med Office-pakkens værktøjer, specielt Word og Excel, og kan sætte dig ind i andre IT programmer, herunder journalsystemer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og indgår ansvarsfuldt i et team,
  • er en stabil arbejdskraft med behørig hensyn til dit studies cyklus,
  • er systematisk, initiativrig, fleksibel og har gode samarbejds- og kommunikationsevner,
  • er udadvendt, effektiv, serviceminded samt har en god ordenssans og sans for detaljer.
Vi tilbyder
En travl og spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver og med en blanding af selvstændig behandling af sager og administrative opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi er en arbejdsplads, der sætter pris på en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organistionsaftale med HK/STAT.

Ansættelsen er gennemsnitlig 15 timer pr. uge og med start den 15. marts 2021 eller snarest herefter.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte konstitueret sektionsleder Mikala Utzon på tlf. 72 22 78 31

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.