Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en studentermedhjælper til Team Dagtilbud

Interesserer du dig for dagtilbudspolitik? Og kunne du tænke dig at få indblik i centraladministrationen og styrelsens arbejde med at fremme kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet? Så er denne stilling som studentermedhjælper i Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte måske noget for dig?

Om Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte

I centeret har vi fokus på at understøtte dagtilbud, folkeskoler, forberedende grunduddannelse og ungdomsuddannelser i arbejdet med at skabe høj faglighed og trivsel for alle børn og unge i dagtilbud og uddannelse. Centeret er organiseret i tolv teams og består af ca. 140 medarbejdere.

Medarbejderne i centeret er primært praksis- og læringskonsulenter, samt et mindre antal vidensmedarbejdere, der rådgiver og understøtter dagtilbud og skoler i deres arbejde med at løfte faglighed og trivsel og mindske negativ social arv og et antal medarbejdere, der arbejder med de specialpædagogiske støtteordninger.

Om Team Dagtilbud

Team Dagtilbud har til formål at øge kvaliteten i de danske dagtilbud ved at fremme en vidensdrevet udvikling af dagtilbudsområdet samt understøtte implementering af lovgivning og udvikling af politik på området. Teamet består af en Vidensenhed og praksiskonsulenter - et udgående korps, der tilbyder målrettede rådgivningsforløb til forvaltninger og dagtilbud. I teamet bliver du en del af en meget engageret gruppe af kolleger, som alle brænder for at styrke dagtilbudsområdet og som prioriterer både de faglige ambitioner og det kollegiale samvær højt.

Om arbejdsopgaverne

Som studentermedhjælper i teamet vil du fortrinsvis blive tilknyttet vores praksiskonsulentkorps, som varetager udgående rådgivningsindsatser på dagtilbudsområdet. Din primære opgave vil være at varetage den administrative understøttelse af praksiskonsulenterne. Derudover vil du også få opgaver ind i resten af teamets opgavefelt.

Du vil lejlighedsvis indgå i samarbejde med centerets øvrige medarbejdere, hvor der blandt andet er et studenterkorps på fem studenter i centrets sekretariat.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • administrativ understøttelse af praksiskonsulenterne
  • indsamling og formidling af nyt fra interessenter på området
  • at bidrage til planlægning og afholdelse af arrangementer (temadage, konferencer mv.)
  • generelle skriveopgaver i form af referater, notater, opsamlinger m.m.
  • opsætning, layout og korrekturlæsning af materialer til oplæg m.v.
  • diverse ad hoc-opgaver.
Om dig

Vi forestiller os, at du læser en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse eller anden relevant uddannelse.

Vi forventer, at du:

  • er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang
  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale
  • kan bevare overblikket og samtidig har blik for detaljen i et til tider højt arbejdstempo
  • er udadvendt og har gode samarbejdsevner.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forbindelse med eksamensperioder mv. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.

Det er besluttet, at Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte skal flytte til Holbæk som led i regeringens udflytningsplan for ”Bedre balance II”. Det fremtidige arbejdssted vil derfor blive i Holbæk, når centeret flytter. Flytningen forventes gennemført i 2021.

Vil du vide mere?
For spørgsmål omkring konkrete arbejdsopgaver eller andre faglige spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til fuldmægtig Sif Hummelgaard Thomsen på telefon 3089 7704.

Sådan søger du

Send din ansøgning og cv via stillingsopslaget på http://www.uvm.dk/job senest den 18. oktober 2020. Vi forventer at afholde samtaler den 27. oktober 2020.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.